Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/232

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Om denne Naivetet for en Del skulde være affekteret, har jeg i den korte Tid ikke kunnet erfare; men det er ikke usandsynligt, at den Erfaring, at denne Farve klæder ham bedst og skaffer ham mest Yndest, har givet hans Simplicitet Næring eller i det mindste modarbeidet denne Barnligheds Overgang til Modenhed og – Voxenhed; thi Grændserne mellem det affekterede og det naturlige, det umiddelbart givne og det ved fri Bestræbelse erhvervede og tilvante flyder dog saa over i hinanden, at selv den, der kontrollerer sig selv nøie, ofte har vanskeligt ved at sige, hvad der er af det ene eller det andet. At et saadant Menneske som Andersen efterlader et vist venligt og behageligt Indtryk, har jeg selv følt; men hvad der vilde blive af dette Indtryk ved en længere Omgang, eller hvad der i det hele bliver af saadanne Naturbørn, naar de fysisk gaar i Frø, medens de psychisk staar ganske grønne, derom har jeg ingen klar Forestilling. Han har i Rom været sammen med Hertz, hvor de har familiariseret sig med hinanden. Om saadanne Gjenstande som Hertz’s ubarmhjertige Angreb paa ham er det morsomt at høre Andersen tale; han ytrer sig ganske, som om Sagen skulde angaa Trediemand, og taler om sin egen Person som et fremmed objekt ligesom Børnene, der betegner sig ved deres eget Navn. Den danske Kaptein Tscherning[1], som De vel har hørt tale om, var ogsaa her i Wien under vort Ophold, men er reist for et Par Dage siden. Bendz og jeg gaar iovermorgen afsted til Salzburg for at se Egnen opad til Hallein og derfra til München. Jeg formoder, at jeg tager derfra over Zürich til Genf og først da styrer Kursen nordover til Paris. Muligt er det ogsaa, at jeg gaar direkte over Straszburg; thi i Begyndelsen af August vil jeg være i Paris. Wien har som Stad og som et helt ingen Charakter. Bygningerne er kastede om hinanden i et chaotisk Virvar,

  1. Den bekjendte Politiker.