Ex. om 17de Mai iaar har givet Anledning til offentlige Optrin, men endnu mere om, hvad der imidlertid er passeret i de Forholde, som nærmere berører og interesserer mig. De har den Evne, at alt, hvad der kommer fra Deres Mund eller Deres Pen, under Fremstillingen bliver interessant, og derfor beder jeg Dem en Gang imellem at erstatte mig savnet af Deres personlige Omgang ved skriftlige Meddelelser; endnu mere beder jeg Dem stadigen at lade Frugterne af Deres skjønne Talent fremtræde offentligen og under alle de Former, hvori Deres Originalitet kan fremtræde paa en eiendommelig Maade. De tror ikke, hvor ofte jeg tænker paa Dem, naar jeg ser Uvittigheden og Smagløsheden fremtræde i Skrift og Tale, hvor kun Vid og Salt burde herske, og en af Stolthed og Bedrøvelse blandet Følelse opstaar hos mig, naar jeg overveier, hvor uendelig meget De kan præstere paa denne Mark. Det er vist nok, at Forestillingen om at blive misforstaaet eller i det mindste ikke erkjendt maa virke lammende paa Dem; men saa er det overalt, og denne Mangel paa Receptivitet hos publikum har ofte bragt Göthe og Schiller til Fortvivlelse. Jeg har ofte i Tankerne sammenlignet Dem med Hertz og har altid været enig med mig selv i, at De i en beslægtet Retning maatte kunne præstere langt mere end han. Andersen fortalte mig, at Hertz havde sagt ham, at han arbeidede meget langsomt, og at hans Versifikation kostede ham megen Møie og Arbeide. Dette forekommer mig meget naturligt; thi Folk, der vil frembringe noget, der helt igjennem er rent, og ikke har Overbærelse nok med sig selv til at ryste modne og umodne Frugter af sig og mænge dem sammen i en Dynge, vil vist aldrig dølge, at al Frembringelse er forbunden med Kamp og Selvovervindelse. Jeg ved ikke, om De har læst Göthes og Schillers Brevvexling in extenso. Jeg maa sige, at den indeholder den dybeste Fundgrube af sjælelige Erscheinungen og Ytringer af alle de hæmmende og tilskyndende
