sætte en Ære i at være ubekjendte med, hvad der ytres i disse nyere og mod alle Tings Fornyelse sigtende Blade. Jeg har tilbragt hele Formiddagen hos ham med samtale om deres fælles Bestræbelse, om Menzel, om Tydskheden. Det har glædet mig at finde ham enig om visse Skyggesider, som jeg har fundet hos Menzel, især hans Forkjærlighed for Jacob Bøhme, Schelling, Eschenmayer, de Seherinn von Prevorst[1] og denne hele teosofisk-mystiske Retning, der kontrasterer saa skjærende med Menzels stærke Forstand og Kjærlighed for det klare. Laube er forresten en Mand paa en 35 Aar[2], med et uskjønt Ansigt, men med megen Holdning og ikke uelegant. Som respektabel Medarbeider i den Retning, hvorpaa Tydskland nu maa ind, hvis der skal blive noget af det, maa han altid ansees, og disse Folk er sig ogsaa altid bevidste, at de har et Maal for Øie. Han gjorde en Bemærkning, som ligger enhver meget nær: «Vor Virksomhed og Stræben er endnu kun negativ, har endnu ikke baaret nogen egentlig Frugt; men det kan heller ikke være anderledes, fordi den Hovedfeil, hvoraf vi lider, er, at Kræfterne har taget en skjæv Retning, og denne Forkjerthed maa først gjøres almen indlysende, førend der kan blive Spørgsmaal om et positivt Resultat i det store». Imorgen skal jeg spise hos ham til Middag og træffer ham om Aftenen i et Selskab hos Brockhaus. Iovermorgen reiser jeg til Dresden, fra Dresden den 15de Mai, fra Wien den 15de Juni. Lev vel og hils mine gode Venner, Svoger og Fætter.
