- (Til J. Welhaven).
Wien, 13 Juni 1834.
Aubert har pludseligen faaet i Sinde imorgen at reise hjem igjen her fra Wien istedetfor at følge med til München. For at han derfor ikke skal komme ganske tomhændet hjem, maa jeg i Hast affærdige nogle Linier, omendskjønt de vil komme en Maaned senere frem, end om jeg havde skrevet med Posten, som var min Hensigt. Deres meget velkomne Brev laa allerede og ventede mig ved min Ankomst til Dresden og gjorde samme Indtryk som, naar man overraskes ved at træffe en kjær Landsmand. Fra Leipzig sendte jeg Dem for en Maaneds Tid siden en Epistel indesluttet i et Brev til Dahl, der vel er kommen rigtig frem. De ser af Overskriften, at jeg har tilbagelagt den ene Halvdel af min Rundtur; den anden vil jeg ogsaa snart have fuldendt. Fra Dresden reiste vi den 19de Mai, var en Dag i Pirna og anvendte de tre følgende Dage til en Fodtur gjennem det sachsiske Schweiz og det nordlige Bøhmen til Töplitz. Naar De læser disse Meddelelser, formoder jeg, at De allerede vil have talt med Professor Dahl[1], der ved vor Afreise fast havde besluttet sig til ogsaa at tage Christiania med paa sin Tur til Norge, skjønt hans Plan først var kun at gaa til Bergen. Dahl er dog en høist fortræffelig Mand; jeg er meget nysgjerrig efter at vide, hvilke Honneurs der er viste ham i Christiania; jeg har halvt om halvt Grund til at formode, at man ved hans forrige Besøg i vor Hovedstad ikke har vist ham den megen Opmærksomhed som han fortjente. Dresden svæver mig venligt i Minde. Byens venlige Beliggenhed, Indvaanernes Humanitet, Sammentræffet med norske og danske Landsmænd og Vaaren i sin skjønneste Udvikling gjorde mit 14 Dages Ophold meget behageligt. Forresten bærer Byen synlige Spor af Tilbageskridt og en svunden Betydenhed, der ogsaa let
- ↑ Den norske Maler I. C. Dahl (1788–1857), Professor ved Akademiet i Dresden.
