Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/225

Fra Wikikilden
Jump to navigation Jump to search
Denne siden er korrekturlest


er et Pulterkammer af alle Slags Kuriositeter af Malerkunsten og mere er skikket til Studium og til at blive bekjendt med Kunstens Udviklingshistorie og Fluktuationer end rig paa Nydelser for Skjønhedssandsen. Fra den første Side har jeg ogsaa altid betragtet den og havt stor Nytte af at gjennemgaa den saa ofte med en Katalog i Haanden, at jeg nu næsten i Tanken kan gjenkalde, hvad der hænger paa hver Væg, og reproducere Billedet. – I Halle havde jeg en interessant Aften hos en ung Professorenke[1], der næsten havde reist hele Verden om. Hun var noget i Karoline Diriks’[2] Smag, og jeg tror, at vi skiltes ad som udmærket gode Venner, skjønt den hele Aften var en uafbrudt Disput, især om tydsk Literatur, hvori hun var meget hjemme. Ellers var jeg der hos Prof Laspeyres[3], Gruber (Ersch & Gruber) og Pläcker (?); til Gesenius havde jeg tvende Adresser; men han var syg. I Halle er der for Tiden ingen Notabiliteter. Underbarnet Witte[4], som De vel har hørt Tale om, er nylig forflyttet fra Breslau til Halle som Prof. juris; men han var endnu ikke kommen derhen. Siden han blev voxen, er der dog ikke blevet synderligt af ham, i det mindste ikke andet end det ganske almindelige. Her i Leipzig har jeg besøgt Wächter[5] (Jurist), Pølitz[6], Hermann, Krug[7] og Weisse, alle Professorer, til hvem

  1. Ifølge velvillig Meddelelse fra en Professor i Halle ligger det her nærmest at gjætte paa den som Forfatterinde under Navnet Talvj bekjendte Professorinde Robinson (f. 1797); hun blev imidlertid først Enke langt senere, og man maatte da her forsaavidt forudsætte en Feiltagelse fra Brevskriverens Side.
  2. Fougstads Hustru.
  3. Laspeyres (1800–09), Professor i Halle 1831–44.
  4. Tydsk Retslærd og Sprogforsker; født 1800, Student 1810, 1829 Professor. † som Prof. i Halle 6 Marts 1883.
  5. Den berømte Romerretslærer C. C. Wächter (1797–1880).
  6. Statsretslærer (1772–1838).
  7. 1770–1842; 1834 maatte han nedlægge sin filosofiske Professorpost paa Grund af Liberalisme.