træder altid saa langt i Baggrunden for det senest oplevede, at det i det mindste for Referenten har mindre Interesse. Det første Afsnit af min forestaaende Reise, hvor jeg i 7 Dage kun har tilbagelagt 30 tydske Mil, har været en sand Lysttur. Lige indtil Reiseselskab har jeg fundet alt interessant. Preussiske Arkitekter, Warschauer Boghandlere og schlesiske Grever har afløst hinanden, og hele Turen har været en væddekamp i at overbyde hinanden i at ironisere og sige Sarkasmer. I Potsdam saa jeg med egne Øine alle de Snurrepiberier af Friedrieh den andens Liv og Historie, hvorom der er saa mange Anekdoter i Omløb. Endnu ligger hans Bøger opslagne og i samme Stilling, som han ved sin Død forlod dem. Forrest paa Bordet ligger et Kvartbind af Kongens egne Digte med Voltaires egenhændige Rettelser. Versene og Rettelserne er lige ubetydelige. Paa det opslagne Sted stod følgende Linier:
De ça la pensée prend une autre tournure
Chiche de mots mais pleine de sens.
Dette «chiche de mots» havde Voltaire forandret til: «de mots pauvre»; chiche betyder nok ogsaa fattig. Det Værelse, som Voltaire beboede paa Sanssouci, staar ogsaa urørt. Dets Vægge er dekorerede med Allegorier, der har Hensyn paa Voltaires indre og ydre Personlighed: Aber for at betegne hans Styghed, Alliker som Symbol paa hans Geschwätzigkeit o. s. v. Paa den ene Side af Slottet staar den berygtede Mølle endnu og hindrer Udsigten, paa den anden Side ligger alle hans Favorithunde begravne. Det hele Slotspersonale er uudtømmeligt i at fortælle seynsollende Mærkværdigheder vom grossen Könige, der knytter sig til hvert Punkt, som man træder paa. I slottet er et Billedgalleri, som man ved Dannelsen og Samlingen af det nyligen oprettede Pinakotek i Berlin af Respekt for dets stifter ganske har skaanet, hvorfor det indeholder langt flere ægte og gode Sager end den mere end fire Gange saa talrige Samling i Berlin, der
