Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/223

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

– – Jeg har tilbragt mange behagelige Timer i Selskab med disse Deres elskværdige Landsmænd. I Berlin, kan jeg formode, De aldrig har været. At Deres Affærer aldrig har ført Dem derhen, kan jeg nok vide; thi Berlins Boghandlere er just ikke bekjendte for deres Unternehmungsgeist, og naar man sammenligner dem med Leipzigerne, saa er det kun for at lade dem føle deres Afhængighed og Uvirksomhed i Entrepriser. Imidlertid føler jeg liden Lyst til at give Dem et Miniaturbillede af denne Kongestad.

I Leipzig er De vist langt mere hjemme end jeg. De har uden Tvivl selv drukket Vin i Auerbachs Kjælder, hvor Faust red ud gjennem Vinduet paa et Vinfad, har selv seet den ægte Afbildning paa Væggen, spist i den brillante Sal i Hotel de Pologne, selv kjæmpet Dem gjennem den brogede Vrimmel af polske Jøder, armeniske Kjøbmænd med lang Kaftan og rød Turban, Vinfade, Lastvogne, Markedsboder, Ekvipager og andre Obstakler, som spærrer de i sig selv trange Leipzigergader i Markedstiden. Leipzig er ellers en høist venlig og agtværdig By; mig har den interesseret meget. – – – Jeg ønsker, at vi maa træffes i Paris, at Deres Boghandling maa gaa godt, at Deres Forlag maa voxe, at De maa kunne læse dette Brev, og at De ikke vil regne det saa nøie med Bogstavering og Skilletegn, hvoraf jeg ikke tror her findes et eneste i disse Linier, efter gammel Vane. – –

(Til J. Welhaven).

Leipzig, 4 Mai 1834.

Jeg forudser, at disse Linier ikke alene i Befordringsmaade, men ogsaa i Indhold kun bliver et Appendix til mit Brev til Dahl. I Grunden har jeg under mit lange Ophold i Berlin oplevet saa meget, at jeg kunde have Stof nok til mere end en selvstændig Epistel; men det fjernere forgangne