Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/212

Fra Wikikilden
Jump to navigation Jump to search
Denne siden er korrekturlest


svenske Hof efter Anmodning er bleven rappelleret. Jeg var saaledes ikke længere ene Passager. Denne St. Simon er en temmelig ridicul Person. Paa overfarten til Greifswalde, der medtog 4 Dage, havde han næsten uafladeligen travelt med at gjøre sit Toilette og koge Kaffe, hvortil han havde alle Apparater med sig. Samme Dag, som jeg kom til Greifswalde, gik Posten til Berlin, saa at jeg ufortøvet kunde have fortsat min Reise; men da ogsaa her, som De ved, er et Universitet, saa ansaa jeg det for Umagen værdt at hospitere Byen i nogle Dage, saa meget mere som det øvrige Stykke af Veien nu uden Vanskelighed kunde tilbagelægges, naar det skulde være. Jeg havde Anbefalingsbrev fra Holmbergson i Lund til Professor Schildener[1] i Greifswalde. Denne modtog mig med Hjertelighed og gav mig Adresse til hans Medkolleger Barkow[2], Niemeyer, Putter[3] og Tigerström. Jeg besøgte den gamle Schildener ofte; jeg kan aldrig tænke paa ham, uden at tillige Rektor Ørn rinder mig i Hu, fordi han paa en saa besynderlig, jeg kan næsten sige faderlig, Maade gav mig saa mange Raad og Veiledninger. Han er bekjendt af flere Skrifter, især over den gamle skandinaviske Ret[4]. Hos Niemeyer, en Søn af den bekjendte Theolog, var jeg i et lidet Aftenselskab og med Pütter paa et Assemblé eller, som man i Tydskland kalder det, en Resource. Greifswalde har en meget anselig Universitetsbygning og en smuk Bogsal; men Professurerne er tildels tyndt og svagt besatte. Endelig reiste jeg efter fem Dages Ophold derfra og kom den 27de November til Berlin. Fra Greifswalde

  1. Karl Schildener (1777–1843), fra 1813 Prof. i Greifswalde, for hvis selskabelige Liv hans Hus var et Middelpunkt.
  2. A. F. Barkow (1791–1861), Prof. i Greifswalde fra 1819, Retshistoriker.
  3. K. Th. Pütter, 1832 Professor i Greifswalde, † 1873, især bekjendt som Forfatter af en juridisk Encyklopædi (1846).
  4. Af hans Skrifter er hans Udgave af «Guta Lagh» med Oversættelse (Greifswalde 1818) mest bekjendt.