med Ret er blevne haardt medtagne i Heimdal. Lund er en lavtliggende og nedtrykt By, hvor den gammeldags Simplicitet og Nøisomhed endnu er herskende. Universitetsinstitutionerne (?), den theologiske Professions uforholdsmæssig stærke Besætning. Bibliotheket, Akademibygningerne, Kathedralskolen – gjør tilsammen et Totalindtryk, hvori den svundne Tid synes at staa lys levende for Beskuelsen. Under mit Ophold der fik jeg mangfoldige Oplysninger om svenske Institutioner, tildels ogsaa om den svenske Literatur, og skulde gjerne have opholdt mig der længere, hvis ikke Vinterens Nærmelse saa eftertrykkeligen havde mindet mig om Nødvendigheden af at komme paa fast Land. Men tænk Dem min Fortvivlelse, da jeg ved min Anmeldelse paa Pakkepost-Kontoret i Ystad fik det Svar, at Postfartøiet allerede var expederet og afseilet. Lykkeligvis var det saa vindstille, at det endnu ikke var kommet til Søs. Jeg blev i en Baad endnu sat ombord og havde nu bagefter den Ærgrelse, at vi maatte vende tilbage til Bryggen og endnu vente i 4 Dage efter Vind. Disse Dage var de kjedeligste eller rettere sagt de eneste kjedelige paa min hele Reise. I Ystad var naturligvis intet beslægtet Væsen at opdrive, og jeg maatte efter Omstændighederne takke Gud for, at det nyligen indrettede Postfartøi havde en saa bekvem og elegant Kajytte, at jeg kunde opholde mig ombord, hvor en ung og ganske antagelig Skibskaptein, der er tydsk og derfor selv fremmed, saa meget heller sluttede sig til mig, og en god Kamin gjorde Opholdet udholdeligere, end det vilde have været i Land. Dog var jeg i Ystad paa et Bal eller Assemblé. Tænk Dem paa Bal i Ystad. Og dog gik alting meget ordentlig til. I Christiania er det vanskeligt paa Bal paré hos Premierministeren at arrangere en Kvadrille; her hørte den til de gjængse Danse. Da endelig Vinden føiede sig og vi skulde afseile, kom den franske Minister St. Simon, der paa Grund af en Misforstaaelse med det
