ved Besøg og selskabelige sammenkomster en Mængde Professorer, Adjunkter, Docenter og Magistre [at kjende], hvoraf De ved, Sverige har en saadan Overflødighed. Især følte jeg mig meget hendragen til Adjunctus theologiæ Reuterdahl[1], en Mand med dyb videnskabelig Anelse og Indignation over nedarvede Pedanterier. Han tog sig meget af mig og introducerede mig paa flere Steder[2]. Han er bekjendt af Udgivelsen af et theologisk Kvartalsskrift, som han redigerer i Forening med sin Kollega Thomander[3], som er en meget energisk og klarttænkende Mand, ligeledes ved et Skrift om Theologiens Tilstand i Sverige, der er recenseret i det danske Maanedsskrift for Literatur. En anden livlig og interessant Mand, som jeg lærte at kjende, er Prof. i Naturhistorie, Nilsson[4], der har gjort tvende Reiser i Norge og var meget enthusiastisk for alt norsk. Jeg var i et lille Middagsselskab hos ham, som jeg vist tror han gjorde for at ytre sin Velvillie mod Norge. Hos Prof. theol. Bergqvist[5] var jeg Aftenen før min Afreise i et talrigt Aftenselskab, hvor ogsaa Norges Skaal blev udbragt. Blandt de yngre havde jeg især megen Omgang med docens æsthetices Lindeblad[6], en Coævus og Bekjendt af vor fælles Ven Ekdahl[7]. Han har udgivet en lille Samling af Digte, hvoriblandt «Främlingen» er belønnet af det svenske Akademi. Hele Samlingen er kun en ubetydelig Efterklang af Tegnér. Det er den samme, som har paa Tryk udgivet sine Forelæsninger over den svenske Poesi, som han kaldte den svenska sången, der
- ↑ Den senere Erkebiskop (1795–1870).
- ↑ S. lod sig bl. a. i Lund indmelde i det gamle St. Knuts Gilde.
- ↑ Den senere bekjendte Domprovst og Biskop (1798–1865).
- ↑ Den endnu levende Sven Nilsson, født 1787.
- ↑ Bekjendt prædikant (1785–1847).
- ↑ Assar Lindeblad (1800–48).
- ↑ Nils Johan E. (1799–1870), Historiker og Præst; opholdt sig 1831–34 i Christiania for at afskrive Christian II’s Arkiv.
