gaaende Besøg paa min Kjøbenhavnsreise[1] gjort et Indtryk paa mig, hvis Gjenopvaagnen ikke lovede mig nogen Interesse af et længere Ophold. Iøvrigt er denne Rute ikke uden Interesse; især er det mærkværdigt at iagttage Naturens konsekvente overgang fra Fjeld til Sletteland i en saa stor Skala som strækningen fra det nordlige Bahus til det sydlige Skaane og den dertil med beundringsværdig Følgestrenghed korresponderende Forandring i Indvaanernes Holdning, Fysiognomi, Levemaade, Bygningsmetode og Haandteringer og især Dialekternes mangfoldige Afvexlinger. Den største Uleilighed for Reisende er den i Sverig herskende Urenlighed. To Nætter var det mig umuligt at gaa til Sengs, omendskjønt jeg altid overnattede i Byer. Fra Engelholm gik jeg lidt ud af den lige Vei for i det mindste en Dag at opholde mig i Lund, da jeg efter min Beregning ellers maatte komme en Dag for tidlig til Ystad. Men da jeg kom til Lund, blev jeg saa vel modtagen, at jeg besluttede at tilbringe endnu otte Dage der. Jeg introducerede mig selv hos Boghandler Gleerup, og denne introducerede mig igjen hos den eneste lundske Prof. juris, Holmbergson[2], med hvem jeg strax blev saa vel kjendt, at han bad mig til sig om Aftenen og anmodede mig om at udsætte min Afreise. Holmbergson er en jevn, gammeldags Mand, der har stor Anseelse blandt sine Kolleger for sin Redelighed, Frimodighed, Lærdom og Iver for at fremme det juridiske Studium, der i Sverig er i en meget maadelig Forfatning. Han viste mig en særdeles og næsten uforklarlig Velvillie og meddelte mig med Beredvillighed alle de Oplysninger, jeg ønskede, uden at skjule de mange Brøstfældigheder, som den svenske respublica literaria lider af. Forøvrigt lærte jeg under mit Ophold i Lund mere eller mindre flygtig tilfældigvis
