mig høiligen; jeg har altid bifaldt denne Plan, og jeg er vis paa, at begge Associéer vil komme til at grunde en solid og indbringende Handel paa denne Trælastkommerce. Jeg synes nu, at vi alle har faaet saa vidt Fodfæste, at vi ikke længere er udsatte tor at omstyrtes ved det ubetydeligste Anstød, og det er min Yndlingsmaterie at tænke over, hvorledes alt er gaaet gjennem en Række af Labyrinter, og det forekommer mig, at vort eget Exempel bestyrker den Erfaring, at Folk i Almindelighed sikrest kommer frem, naar de kun har sig selv og vor Herre at stole paa. H. A. fortalte mig, at den 17de Mai i Kragerø var høitideligholdt med alle Solenniteter, og at det især var Tellef, der havde givet det første Stød dertil. Jeg skulde ønsket at have været der paa den Dag; thi her paa Stedet er den kun en Anledning, hvorved alskens Middelmaadighed og Anmasselse søger at gjøre sig gjældende uden Begeistring for Dagens Betydning. – – – Jeg tænker vel, Du ofte er sammen med Lina, og naar Du skriver mig til, kunde Du gjerne ogsaa skrive et Par Ord om hende. – – – Dette Brev er skrevet saa sent, at jeg ikke mere kan faa det ned paa Posthuset og maa derfor levere det til Mühlertz; men da han kun skal til Fredriksværn, saa ved jeg ikke, hvilken Passager der kommer til at tage det med til Kragerø; men jeg er vis paa, at jeg langs den vestlandske Kyst har saa mange Bekjendte, at der paa Dampskibet maa være en og anden, der ikke vægrer sig for at tage det med. Dette er ogsaa Grunden til, at jeg lægger Linas Brev indeni dit; thi Du ved, at Folk er lidt ængstelige for deres Kjærlighedsbreve.
Den 27de August 1833.
- Kjære Trine!
Vil Du tro, at jeg blev ganske ængstelig, da jeg forgangen Dag modtog et Brev med Udskrift fra din Haand, fordi jeg antog, at Du ikke vilde skrive først til
