Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/203

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

forbigaaende Tvistigheder, har sammenbundet os og derved gjort os stærke, naar Fare var forhaanden. Under mangehaande utrygge og mislige Stillinger har vi holdt sammen; lad os nu ikke, da Tilstanden synes at gaa over til en større Sikkerhed, falde fra hinanden og splittes. Det er min glædeligste Tanke i Erindringen at gjennemgaa de mangehaande Vekslinger i Skjæbnen og Forandringer i indre og ydre Forholde, som vi i Sammenligning med andre har undergaaet, idet vi voksne og selvstændige, medens andre er Børn, har maattet bekjæmpe allehaande Hindringer og Vanskeligheder under ringe ydre Understøttelse. Lad os nu ikke, da vi er modne og sindige, forfalde til indbyrdes Misforstaaelser, der kan sprænge den Kjæde, som har holdt sig under ydre i Storme!

[Sidst i Mai 1833.]

Kjære Trine!

Foruden de glædelige Efterretninger, som dit sidste Brev indeholder, har jeg gjennem Madame S. indhentet adskillige Notitser om, hvorledes alting gaar hjemme, og hun havde vist fortalt mig endnu langt mere, naar jeg for hende havde røbet den Interesse, som jeg altid har for at høre endog kun Bagateller hjemmefra. Men den Kone har jeg ikke synderlig Lyst til at give mig af med, fordi hun synes at meddele mere, end hun egentlig ved. Hun fortalte mig, at Du havde meget at staa i med alle Tellefs Smakkeskippere, og saa er det, at selv det, man mest ønsker, har sin byrdefulde Side[1]. Jeg havde ellers tænkt, at vort gamle Hus var befriet for dette Folkefærd, og at Tellef havde anvist dem den nye Koloni til Afbenyttelse. Tellefs Smakkehandel interesserer

  1. Smakkeskipperne maatte beværtes o. desl., for at man kunde beholde deres Søgning.