Modtagelse, vover jeg ikke andet end strax endnu iaften, skjønt slet disponeret af Søvn og Forretningernes Mængde, at give mig til at skrive. Du kan nok selv tænke, hvor meget den uventet kommende Pengesum overraskede mig. Jo mindre min Forlegenhed er, desto stærkere Indtryk gjør altid en saadan pludselig Tilflydelse af Indtægter paa mig. Dette var virkeligen nu Tilfældet; thi jeg ved aldrig i mit Liv at have været i Besiddelse af saa mange Penge, der var min virkelige Eiendom, som nu, da jeg efter al Gjælds Afbetalelse endnu beholder 10 species tilbage. Jeg har læst om en Skrædder, der efter at have opnaaet sit fyrigste Ønske ved at vinde 50 Daler i Lotteriet, tilsidst, da han ikke vidste, hvortil han skulde anvende samme, hængte sig selv af Fortvivlelse. For ikke at sættes i lignende Omstændigheder har jeg besluttet at sørge for Fremtiden ved at anvende denne oversblivende Rest til Afbetaling paa det følgende Kvartal. Iøvrigt kan jeg trøste baade Dig og mig med, at mine faste Indtægter er stegne lidt, da jeg ved en Times Læsning daglig kan beregne mig 4 til 5 species maanedlig Fortjeneste. – – – – Tak Bedstemoder og tak hende atter igjen for hendes, jeg kan næsten sige, mod mig overdrevne Godhed. Jeg kan endnu ikke gjengjælde den uden med Tak og med den Forsikring, at det altid bliver en ny spore til værdige Bestræbelser‘ og Iver for at kunne selv tage en Del af Byrden paa mig. – –
Den 20de Februar [1827].
- Kjære Trine!
– – Næsten fuldkommen Uvidenhed om Bedstemoders farlige Sygdom har befriet mig fra al den Ængstelse og Sorg, som Efterretningen om denne vilde have foraarsaget mig. Derfor er Forvisningen om hendes Helbreds Tilbagekomst mig dobbelt kjær.
