Altid har Bedstemoders Liv været helliget gavnlig Virksomhed for sig og andre. Gid hendes Virksomheds Dage vorde mange og lykkelige; gid hun endnu i Livets Høst maa nyde rigelig Frugt af hendes utrættelige Stræben, opleve Taknemmeligheds sødeste Belønning for uegennyttigen udviste Velgjerninger! – – – Iøvrigt mangler mig intet. Jeg har som oftest meget at bestille, da jeg .ikke kan opofre mig selv al min Fritid. Med mit Læremesterskab gaar det godt; kun fattes jeg Maal til at udmaale mine Varer med, Du forstaar mig vel, et Uhr. – – – –
Den 3die April [1827].
Kjære Trine!
Jeg blev temmelig overrasket ved Efterretningen om Broder Christians hurtige Forfremmelse til Examinatus artis nauticæ; skjønt jeg har den mest uindskrænkede Agtelse for hine Herrer Examinatorers Skarpsindighed i at bedømme Personernes Duelighed, er jeg dog forvisset om, at Christian formedelst sin Ungdom ingen Skade havde havt ved endnu at bie noget for desto mere at bestyrke sig i det Fag, der skal ligge til Grund for hans hele følgende Levevei. Derfor maa Du til Forsikringen om den hjerteligste Deltagelse i hans Held endnu føie det velmente Raad efterhaanden at sætte sig i Besiddelse af sit Skatkammers Skatte[1], baade for at sikre det engang lærte fra Forglemmelsen, der ofte bliver saamange gode Tings Grav, og for at indhente, hvad Tidens Korthed muligens endnu ikke har tilladt ham at gjøre sig fortrolig med. – – – –
At komme hjem til Paaske, kan Du vel tænke, aldrig har været min Beslutning; en saadan Tur vilde medføre Udgifter, Besværligheder og, det værste endnu,
- ↑ Sigter til den ved Styrmandsexamen brugte Lærebogs Titel.
