Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/109

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

da kommer den paa en Gang fra alle Kanter. Saaledes ogsaa nu; da jeg var i den største Forlegenhed og ikke turde gjøre sikkert Haab paa nogen Hjælp, fik jeg nu paa en Gang baade fra Dig og Onkel en temmelig Sum tilsendende, som for det første har befriet mig for Kræven paa alle Kanter. Jeg kjendte meget vel din bløde charakter og vidste, at det vilde volde dig Bekymring at se mig sat i saadanne trængende Omstændigheder, da Du altid forestiller Dig Sagen fra den værste Side; dog var mit Brev ikke saa meget skrevet til Dig som mere en Bøn til Bedstemoder; men da jeg nu engang har begyndt at addressere mine Breve til Dig, saa vilde jeg ikke heller da gjerne gjøre nogen Undtagelse, og intet skulde være mig kjærere end for Fremtiden at forskaane dig for deslige Kommissioner.

Med mit sidste Brev fra Onkel sendte han mig den omtalte Attest til Befrielse fra Skolelønnens Betaling. Jeg har derfor i Bedstemoders Navn indgivet en Ansøgning derom, da jeg vel vidste, at den paa denne Maade vilde have den bedste Virkning, og at Bedstemoder aldrig har noget imod det, der er til vort sande Gavn. Næste Søndag tager de almindelige Vinterballer deres Begyndelse; jeg har saamæn to Invitationer dertil, som dog ikke er mig synderlig behagelige. – – – – – –

Tak Bedstemoder tusinde Gange for de tilsendte Penge. – – – – –

Den 31te October [1825].

Gode Trine!

Meget kjærkommet var mig det med Brevets Overbringer sendte halve Ris Papir, som i en lang Tid vil spare mig for Udgifter, som jeg er en Hader af, da der sjelden er Penge i Kassen. Med ikke mindre Fornøielse end dit læste jeg Christians Brev. Han vil med Tiden blive en hel Brevskriver; thi naar jeg undtager nogle