skriv Du mig derfor oftere til; mange Hindringer afholde mig derfra, dig ingen.
Skien, 27 September [1825].
- Gode Trine!
Indliggende Regning[1] vil vise Dig, hvad der gav Anledning til dette Brev. – – Jeg fandt mig endelig sat i den Nødvendighed gjennem Dig at skrive til Bedstemoder om at hjælpe mig af min Nød ved at sende mig denne Regnings Debet. Jeg kjender Bedstemoders Samvittighedsfuldhed og ved, at, hvad hun engang, skjønt utvungen, har lovet, kan hendes strenge Redelighed ikke tilbageholde; thi dette har hun jo noksom vist mod os; men tro derfor ikke, at jeg i Tiltro derpaa som en Gjæld forlanger disse af Bedstemoder, fordi hun engang var saa god at love mig 10 Spd., som jeg ei har faaet; nei, Nødvendigheden tvinger mig dertil, og intet skulde være mig kjærere end at kunne befri Bedstemoder, som saa længe med Selvopofrelse har sørget for os alle, fra saa mange Udgifter for min Skyld; men jeg ved, at, naar Nøden er størst, da hjælper hun villigst, naar det staar i hendes Magt. Regningen er forfalden til Michaelsdag; derfor maatte Du, hvis Du kan faa dem, sende dem mig saa hastig som muligt. – – – – – – – – –
Sidste Søndag var her Konfirmation og mange Selskaber i Byen. Fire af Skolens Disciple var ogsaa i Konfirmandernes Antal. Jeg var buden paa tre Steder, men kunde naturligvis ikke gaa mere end paa et. – –
Den 10de October [1825].
- Gode Trine!
Besynderligt er det; men det er dog saaledes, som jeg ofte har bemærket, at, naar Hjælpen engang kommer,
- ↑ Den gjaldt Skolepenge for et Kvartal.