Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/110

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Repetitioner af en og samme Ting, saa vidner hans Brev om en Lethed i Udtrykket, som ikke er alle given. Du maa ikke vise ham denne Recension over hans Brev, som jeg har taget mig den Frihed at gjøre, da han ellers let kunde blive saa fornærmet over, at jeg har fordristet mig til at beskylde ham for hin ene Feil i Stilen, at han aldrig mere vilde skrive mig til, som vilde gjøre mig meget ondt. – – – – – – – – – – –

Med mit Øie, som Du saa ængstelig spørger efter, var der intet paa Færde. Der var kun kommet noget ubetydeligt i det, som foraarsagede nogen Smerte, saa at jeg næsten skammer mig ved at have kunnet holdt det for at være af nogen Betydning.

Ansøgningen, som jeg i Bedstemoders Navn skrev for Befrielse fra Skoleløn, blev indsendt til Departementet for Skole- og Undervisnings-Anstalter i Christiania. Da jeg daterede den fra Kragerø i Bedstemoders Navn, vil Besvarelsen deraf blive hende først tilsendt. – – – –

Den 11te December [1825].

Gode Trine!

At jeg paa saa lang en Tid ikke har skrevet Dig til paa dine Breve, har ikke sin Grund i skjødesløshed eller Efterladenhed; men Mangel paa Tid har hidtil gjort det mig umuligt.

Da jeg derfor idag har faaet at vide, naar Skoleferierne skal begynde, saa lader jeg Dig herved vide, at, siden Bedstemoder har været saa god at tilbyde mig fri Skyds, saa maa hun sende Hesten for at afhente mig, saaledes at den kan være her næste Mandag den 18de Decbr. om Aftenen, for at jeg kan komme herfra den følgende Morgen. – – – – – –