bagenfor, hvor saadant fandtes, hævede sig til betydelig større høider; saaledes havde den øverste snekuppel paa Kap Walker en antagelig høide af noget over 3000 fod, medens en luftig og skinnende snetop, som jeg gav navnet «Haffner fjeld», og som ligger ca. 20 km. tilbage fra kysten paa nordsiden af bugten, uden tvil har en høide af omkring 5000 fod.
Ved Kap Melville var der en forholdsvis stor strækning lavt land; men af hvad natur dette var, kunde jeg umulig paa afstand afgjøre.
Da jeg var færdig med observationerne paa øen, byggede jeg paa toppen en liden varde og placerede i midten af denne en blikæske, indeholdende en kort notis om vort ophold der.
Lige før vi tørnede ind om aftenen, overraskedes vi ved synet af sæsonens første snespurv, hvilket gav os anledning til ved vort aftensmaaltid, bestaaende af beskøiter og fersk sællever, gjentagende at forsikre hinanden om sommerens snarlige komme.
Da vi kigede ud paa veiret den næste morgen, fandt vi, at det komplet havde forandret sig i løbet af natten, idet der nu blæste en storm af syd-ost, der fyldte luften med fin fygsne. Vi maatte derfor tilbringe dagen inden huse, hvilket for mig kunde have været kjedeligt nok, om ikke min medlogerende havde faaet tiden til at ile ved sine naive historier, hentede fra hans eget liv, og som paa en slaaende maade illustrerede dette lille folkefærds beundringsværdige seighed, styrke og mod i kampen for tilværelsen.
Blandt andre ting fortalte han mig, at stammens bjørnejægere ofte paa sine udflugter naaede over til østkysten af Melvillebugten, og ligeledes, at de nuvæ-
