Naar til de isbræer, som jeg netop har omtalt,
og som jeg kunde se fra Thom-øen, lægges de bræer,
som jeg fandt mellem Kap Melville og Kap York,
samt den kolossale isstrøm, hvis nordlige side saavidt kunde skimtes søndenfor Red Head, og som
sandsynligvis strækker sig ned til egnene om «Devils
Thumb», danner dette store antal isstrømme tilsammen en brævidde af mere end 150 kvartmile eller
henimod 30 kilometer. De danner et mægtigt udløb for det indre lands ismasser og er selvfølgelig af
høieste betydning tor isdækkets økonomi.
Melvillebugtens isbrær udgjør i virkeligheden uden sammenligning det største bræ-komplex, der hidtil er iagttaget paa den grønlandske kyst.
De fleste af disse bræer befinder sig særdeles tæt indpaa hinanden, ja for nogle af de større bræers vedkommende som f. ex. Kong Oscars, Pearys og Hinks bræer eller Nansens og Nordenskiölds bræer er landafbrydelserne, der skiller deres grænser, saa forholdsvis rent ubetydelige, at man i virkeligheden ligesaa godt kunde betragte dem som to umaadelige kjæmpebræer.
Med hensyn til den geologiske karakter af selve kystlandet, der hist og her kommer frem gjennem brædækket, enten som dominerende forbjerge og næs eller som ensomme «nunatakker» længere tilbage fra kysten, kunde intet af usædvanlig interesse opdages. Eruptiver af mørk farve i stærk kontrast med de hvide snekupler, der kronede deres plateauformede toppe, var tilsyneladende af hyppig forekomst.
De lodrette fjeldvægge nærmest søisen havde i regelen en høide af et par tusend fod, medens landet