Jeg fik en observation af solens middagshøide,
tilligemed alle forønskede peilinger til kystlandet.
Øen befandtes at være beliggende paa n. b. 75° 41‘ 44“ samt kompasvariationen 88½° vestlig. Jeg tegnede
ogsaa proliler af den hele kystlinie, indesluttende adskillige nye og betydelige øer.
Medens jeg var beskjæftiget paa denne maade iland, var min indfødte ledsager ude paa sæljagt; baade vi og hundene trængte nemlig høiligen til kjød, ligesom vi ogsaa var ganske uden spæk for vore lamper. Det lykkedes ham efter en knap times jagt at dræbe en middels stor sæl. Jeg iagttog ham fra min udsigt gjennem kikkerten, netop som han paa maven forsigtig og lydløst krøb, eller rettere trak sig henimod den søvnige sæl.
For mine øine saa det ud, som om han tilsidst var saa nær, at han kunde berøre den med haanden, men stadig ventede og ventede jeg paa det afgjørende skud. Endelig steg en liden røgsky op i den klare luft, og næsten i samme nu havde Kolotengva med sin kniv sikret sig sit bytte, som i et par dage skulde befri os for næringssorger.
Af de ca. 130 kvartmile kystland, begrænset i NV. af Kap Melville, i SO. af Red Head, som jeg kunde overskue fra toppen af den lille fjeldafsats paa Thom-øen, udgjorde mere end 90 kvartmile større og mindre bræfaçader. Disse bræer kan vistnok uden undtagelse henregnes til de mere aktive og hurtig fremadskridende isstrømme. Ialfald synes deres kløftede og høist uregelmæssige udseende samt det enorme antal isbjerge, der overalt fandtes spredte langs kysten, at tale stærkt for en saadan slutning.
