rende isforhold sammesteds ikke var undtagelsesvis gunstige.
Af interesse for mange kan maaske et kort uddrag af mine dagbogsoptegnelser denne aften være:
«Kolotengva har i løbet af dagen fortalt mig mange mærkelige ting om innuitternes slædereiser, og jeg er herunder bleven fuldstændig bestyrket i min tidligere opfatning, — at der i disse egne simpelthen ikke existerer den forhindring, der nogensinde skulde kunne standse en slædereisende eskimo i hans fremtrængen langs de kyster, han maatte ønske at befare. Det er derfor mindre rigtigt, naar visse arktiske forfattere har ment, at eskimostammen ved Smiths-sund paa grund af forholdsvis nylig og raskt opstaaede bræer i Melvillebugten efterhaanden i aarenes løb skulde være bleven afskaaret enhver forbindelse med sine sydligere brødre.
I overensstemmelse hermed er da ogsaa min mening, med hensyn til hvilken vei eskimoerne oprindelig er komne fra Smiths-sundet til de sydligere dele af Grønland, absolut den, at endel af dem er vandrede nordenfor landet og nedover langs østkysten, andre — maaske de fleste af dem — derimod er dragne sydover over Melvillebugten og videre langs vestkysten.»[1]
- ↑ Da det ikke tidligere her i bogen har været nævnt, skal jeg endvidere fremholde som min bestemte mening, at den eskimoiske race er af mongolsk og dermed ogsaa af asiatisk oprindelse. Beringstrædet maa da have været veien, ad hvilken de først er komne. Imidlertid er der ogsaa dem, der helder til den opfatning, at de er komne til Grønland og de amerikanske polarlande over selve Nordpolen, idet de i saa tilfælde skulde have arbeidet sig frem fra de nysibiriske øer over talrige formodede øgrupper længer nord.
