De af væde og frost gjennem aartusender løssprængte klippestykker har ophobet sig i en saadan
mængde og med en saadan regelmæssighed rundt
den hele ø, at den hæver sig over de flade ismarker
som en mørk, umaadelig kegle, hvoraf kun i midten
de lodrette sider af den solide klippe rager frem.
Lige søndenfor denne ø maatte vi tage vor tilflugt til det faste land, da isen under de voldsomme jevndøgnsstorme et par uger iforveien var brudt op og drevet langt ud i den delvis aabne Baffinsbugt. Heldigvis var landet her, i stærk modsætning til de steile kyster søndenfor og nordenfor, forholdsvis fladt saa vi uden vanskelighed kunde fortsætte reisen over dette, omend de skarpe stene, der hist og her stak frem gjennem skaren, sled og skrabede uhyggelig i slædemeiernes polerede elfenbens-skoning.
Lidt over middagstider kom vi lige ind i friske rensdyrspor, og en hel hjord maatte det have været, for overalt omkring os var sporene talrige.
Vi havde intet kjød, hverken til vort aftensmaaltid eller til foder for de to sultne hundespand, saa det vilde jo være noksaa koseligt, om vi nu kunde slumpe til at faa fat i en ren eller to. De indfødte blev aldeles vilde efter at sætte afgaarde, saa jeg gav dem hver en af vore to rifler, medens jeg selv begav mig bort til nogle hvide, kvartsholdige bergknauser i nærheden for at lede efter mineralier.
Terrikottis kone blev tilbage for at passe paa hundene, der under saadanne omstændigheder ikke tør lades alene. Thi neppe vilde sammenhængende trevler blive tilbage af slæderne og vor bagage, om disse dresserede ulve først skulde faa tæften af vildt
