gaa efter dem med riflen, medens jeg i en hast skulde finde et skjulested for vore 7 hunde, som jo ikke maatte faa tæften af vort dyrebare vildt.
Snart forsvandt Peary langs den ene side af et dybt bækkeleie, medens jeg blev tilbage paa et sted, hvor dette gjorde en skarp sving. Her satte jeg mig ned i spænding og lyttede, og snart hørte jeg ogsaa fire skarpe knald fra riflen, der imidlertid kun forøgede min utaalmodighed.
Endelig kom Pearys høie skikkelse tilsyne oppe paa skrænten over mig. Han vinkede og gestikulerede og lo, saa jeg straks skjønte hvad der var paafærde: Ferskt kjød!
I et par sprang var jeg oppe, hvor han stod, og hundene med mig, og saa bar det afsted i ilmarsch til stedet, hvor vort bytte laa. Dette var en slags myr, dækket af mindre stene, hvor der hist og her voksede lidt mos og græs og nogle faa blomster. Dyrene var netop i færd med at græsse her, da Peary overraskede dem.
Det var to voksne kjør og to unger. De tre af disse havde han fældet, medens den mindste af ungerne, en liden langbenet kalv, endnu var ilive og med sine spæde bræg forgjæves søgte at formaa den livløse moder til at yde sig beskyttelse. Hastig nærmede vi os op til de mørke, langhaarede og vildt udseende dyr efter først at have fortøiet vore hunde forsvarlig til nogle store stene i nærheden. De to voksne dyr havde en størrelse omtrent som en toaarsgammel ko og var bedækkede af langt, sort haar, der, naar de stod opreiste, næsten berørte marken; hovedet var utorholdsmæssigt stort, og dette, i for-
