Side:Astrup - Blandt Nordpolens Naboer.djvu/207

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

bindelse med de tykke, bøiede horn, og det af den lange man halvt tilslørede ansigt, gav dem et frygtelig vildt og uhyggeligt udseende.

Det første, vi gjorde, var at fotografere dem fra forskjellige kanter og i forskjellige stillinger. Dernæst gik vi igang med flaaningen. Da vi efter nogle timers arbeide var færdige hermed og skulde se til vor lille spædkalv, fandt vi denne i nærheden ved nogle store stene; men skrækken havde allerede taget livet af den stakkels skabning.

Det var en selvfølge, at der nu vilde blive stort festmaaltid i anledning af dagen, saavel for os selv, som for vore hunde og forberedelserne tog straks sin begyndelse. Medens den ene af os fik sat kogeapparatet igang paa en passende liden lun plads, skar den anden op et sandt utal af store appetitlige skiver af raat kalvekjød. Disse blev serverede paa en vældig flad sandsten, som vi valgte ud af et større lager i nærheden.

Resten af dagen tilbragte vi med spisning. Vi begyndte at riste det raa kjød over vor lille spiritus- lampe; men da dette viste sig at tage lovlig lang tid. gik vi temmelig snart over til at fortære det i raa tilstand. Det var vel, fordi vi var vante til den drøie og mægtige pemmiean, at vi ikke kunde blive mætte paa ferskt kjød den aften.

Udpaa natten stoppede vi dog for sikkerheds skyld, da vi begyndte at blive ængstelige for os selv, og vi desuden høiligen trængte lidt søvn. Nogle kopper the med en tilsætning af melk, som vi havde erholdt fra et af de skudte dyr, dannede afslutningen paa dette vort mindeværdige maaltid.