Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/9

Desuden maa Commissionens Minoritet gjøre opmærksom paa Conseqventserne af den Anskuelse, hvortil Pluraliteten bekjender sig. Hvis Forholdene i de store og vigtige Districter af Landet, hvor Jordbruget er den væsentligste Næringsvei, virkelig berettigede til den Slutning, at Arbeidsstokkens Antal allerede er for stort i Forhold til den forhaandenværende Anledning til Erhverv, og at der ikke gaves anden Udvei end de af Commissionens Formand og tildeels af Pluralitetens øvrige Medlemmer antydede Foranstaltninger, nemlig Oprettelsen af Arbeidshuse, hvor man skulde skaffe Arbeidsclassen Sysselsættelse, naar saadan var uerholdelig udenfor samme, Organisationen af en Overbestyrelse for Fattigvæsenet, som kunde sørge for at flytte Arbeidere fra de Egne, hvor der er Mangel paa Beskjæftigelse, til saadanne, hvor Adgangen dertil er større, samt Understøttelse af Foretagender sigtende til Opdyrkningen af uryddede Strækninger og Opmuntring af Huusfliden, saa maatte det erkjendes, at Udsigterne for Landets Fremtid vilde være særdeles nedslaaende, eller rettere sagt aldeles trøstesløse. Thi det sees let, at alle disse Foranstaltninger vilde være fuldkommen utilstrækkelige til at afhjælpe de store Onder, som maatte flyde af en Overbefolkning, hvis denne isandhed fandt Sted. Erfaring fra andre Lande har tilfulde godtgjort, at Arbeidshuse, betragtede som Værksteder for Productioner, ikke svare til deres Hensigt, da Udgifterne ved samme regelmæssig overstige Indtægterne; Huusfliden kan vistnok afgive ikke saalidet Bidrag til Arbeidsclassens Underholdning, og Commissionens Minoritet anseer det gavnligt, at den skjænkes saamegen Opmærksomhed, som kan bestaae med andre Hensyn; men deels ville derhen sigtende Foranstaltninger ikke være tilstrækkelige til Opnaaelsen af det Maal, man maa have for Øie, nemlig en gjennemgribende Forbedring af Arbeidsstandens Stilling, idet Huusflid altid maa blive en Binæring for den for Capital blottede Arbeider, og det saaledes ikke kan være paa denne Side af hans Virksomhed, men paa hans Hovednæringsvei, Arbeidet for hans Driftsherre, man fremfor Alt maa have Opmærksomheden henvendt, deels har det altid viist sig, at det er meget vanskeligt at skabe Huusflid, hvor den ikke findes og fra ældre Tider har fæstet Rod i Folkets Sædvaner, Noget, der gjælder dobbelt under nuværende Forholde, da Huusfliden finder en saa farlig Concurrent i Fabrikdriften, at man endog der, hvor den fra gammel Tid af har udgjort en stadig Biindtægt for Ardeiderfamilierne, og hvor Tilstanden altsaa er den gunstigst, oftere har troet sig nødt til at beskytte den ved overdrevent høie Toldsatser, en Fremgangsmaade, der hyppig kun er at tage fra een Deel af den fattige Classe — den consumerende, — hvad man giver en anden Deel, — den producerende —, og som ialfald Commissionens Minoritet ikke anseer hensigtsmæssig hos os. Omflytten af Arbeidere fra een Deel af Landet til en anden hører til det Slags Forholdsregler, der ikke kunne yde synderlig Hjælp, men meget let kunne gjøre Ondt værre. Det hænder vel nemlig ikke saa ofte, at der i Egne, som have samme Næringsvei, paa samme Tid forefindes Arbeidsløshed paa eet Sted og stærk Efterspørgsel efter Arbeide paa et andet; det District, hvor saadan Efterspørgsel finder Sted, har gjerne særegne Næringsveie, som Fiskerie eller Skovdrift, eller der er inden samme sat et eller andet større Byggeforetagende eller Communicationsanlæg i Gang. Da Jordarbeidere i Regelen ere ubevante med eller uskikkede til det Slags Arbeide, hvorom der ved deslige Anledninger spørges, vilde det mangengang være et meget voveligt Foretagende at henflytte dem til saadanne Egne, og Noget hvorpaa hvilkensomhelst Autoritet vilde have ondt for at indlade sig, da det kun i sjeldneste Tilfælde vilde være den muligt at danne sig et saa nøiagtigt Begreb om hvormange Arbeidere der udfordredes til vedkommende Egns Behov, at den kunde sikre sig for ikke at tilføre saa stort et Antal, at en Deel af de fremmede eller af Egnens egne Arbeidere kom til at savne Beskjæftigelse. At organisere en Autoritet til Iværksættelsen af saadanne Foranstaltninger synes derfor utilraadeligt, da Samfundet herved deels kom til at paatage sig Forpligtelser, som det ikke kunde opfylde, deels vilde risikere at forvolde Ulemper, som kunde have været undgaaede, hvis dets Mellemkomst ikke havde fundet Sted. Heller ikke anseer man directe pecuniær Understøttelse af Oprydning af udyrkede Strækninger for at medføre Nytte; Udviklingen af de Grunde, hvorpaa denne Anskuelse er bygget, anvises imidlertid hensigtsmæssigst sin Plads i det Følgende og forbigaaes derfor paa dette Sted. Hvis man altsaa gaaer ud fra den Synsmaade, at Aarsagen til Arbeiderclassens uheldige økonomiske Stilling er at søge i dens Talrighed, og ikke kan anvise andre Midler til Ulykkens Afhjælpelse, end de ovenfor omhandlede, kommer man til at ansee enhver fremtidig Forøgelse af dens Antal for et Onde, hvis Frygtelighed bliver saameget større, som det efter de menneskelige Forholdes naturlige Gang maa imødesees som uundgaaeligt, og som det maa