Plads, hvorpaa han sidder, og ligeledes den, der uden Medhold af denne Lovs Bestemmelser eller Huusbondens Samtykke opholder sig hos en Huusmand, kan efter Huusbondens Forlangende til enhver Tid uden Lovmaal og Dom udkastes.
- Udkastelsen forrettes af Lensmanden imod samme Gebyhr og Godtgjørelse, som er bestemt for ham i Lov angaaende hvad der skal betales ved Retterne m. m. af 13de September 1830 § 113.“
Commissionen har i denne Anledning bemærket, at det formeentlig bør være den nye Lovs Sag at hæve den Tvivl og de Vanskeligheder, som efter den gjældende Lovgivning, og navnlig paa Grund af Bestemmelsen i Lovens 3—14—1, finde Sted med Hensyn til Grundeierens Adgang til uden Lovmaal og Dom at fjerne en Huusmand fra Pladsen. Den yttrer, at Ingen bør kunne tiltrodse sig en Brug og Besiddelse af fremmed Eiendom, hvortil han aldeles ingen Hjemmel har, eller Besiddelsen og Brugen udover den Tid, til hvilken han selv contractmæssigen har forbundet sig til at flytte. Paa lige Maade antager Commissionen, at der bør tillægges Grundeieren Adgang til uden Proces og Vidtløftighed at kunne fjerne en Inderst, der sidder til Huse hos Huusmanden uden lovlig Hjemmel. At Udkastelsesforretningernes Udførelse i de omhandlede Tilfælde bliver overdraget Lensmanden, troer Commissionen ikke kan lede til nogensomhelst Ulempe for Retssikkerheden, medens Omkostninger herved blive sparede.
At Udkastelse kan skee ifølge contractmæssig Opsigelse, og ligesaa at Udkastelse kan foretages, naar Vedkommende vitterlig ikke har nogensomhelst Hjemmel til Besiddelsen af det Huus eller den Plads, hvorpaa han sidder, maa Departementet bifalde; og man vil derfor foreslaae disse Bestemmelser optagne i Lovforslaget. En liden Forandring i Redactionen agter man imidlertid at foreslaae, forsaavidt som det nemlig antages overflødigt udtrykkelig at udtale, at Udkastelse kan skee efter Dom eller Forlig.
Derimod vil man tillade sig at foreslaae udeladt Bestemmelsen om at Udkastelse kan foretages, naar Huusmanden for Stevnevidnerne ved Opsigelsen har vedtaget at flytte under Udkastelsestvang.
Da der ved denne Bestemmelse selvfølgelig ikke kan være sigtet til det Tilfælde, at Huusbonden har benyttet sin Ret efter Contracten til Opsigelse, maa der formeentlig af Commissionen være sigtet til saadanne Tilfælde, i hvilke Huusbonden vel ikke har Adgang umiddelbart efter Contracten til at opsige, men hvor han derimod, navnlig naar Huusmanden har forgaaet sig saaledes, at han antages at have forbrudt sit Fæste, har opnaaet dennes Samtykke til i Mindelighed at fravige Pladsen, idet Commissionen har formeent, at et saadant Samtykkes Tilkjendegivelse for Stevnevidnerne burde, med Hensyn til Exeqvabilitet, tillægges samme Virkning som en Dom eller et Commissionsforlig.
En saadan Forskrift vilde efter Departementets Formening ikke være hensigtsmæssig. Der synes ikke at være tilstrækkelig Grund til paa denne Maade at gjøre Undtagelse fra den almindelige Sætning, at Execution ikke er Gjenstand for Vedtagelse, uden i Form af et ved Forligelsescommissionen eller Retten afsluttet Forlig, saameget mindre, som man, ved at gjøre almindelig Forligsbehandling unødvendig, hvor Samtykke for Stevnevidnerne stod til at opnaae, vilde opoffre den Udsigt, som der ellers kunde være til ved Forligelsescommissionens Mellemkomst at faae de stedfindende Differentser mellem Huusbonden og Huusmanden jevnede.
I Anledning af Commissionens Forslag om at Personer, der uden Medhold af Lovens Bestemmelser eller Huusbondens Samtykke opholde sig hos en Huusmand, skulde kunne udkastes uden foregaaende Dom, har Justits-Departementet fremsat endeel Bemærkninger.
Det nævnte Departement finder, at man i det omhandlede Tilfælde vilde savne de naturlige Betingelser, som maae være tilstede for at nogen Afvigelse bør gjøres fra den Grundsætning, at Proces er fornøden for at rokke den factiske Besiddelsesstand. Justits-Departementet paapeger nemlig, at Sagen i høi Grad kan være uklar, naar der tvistes om, hvorvidt en Person, der opholder sig hos en Huusmand, dertil har behørig Hjemmel, idet de factiske Puncter, som maae bringes paa det Rene, her kunne være mange og forskjellige, og af den Beskaffenhed, at det kan blive fornødent at søge dem oplyste ved Vidneførsel eller deslige. Der kunde saaledes, bemærker Justits-Departementet, tvistes om, hvorvidt den Person, hvorom der er Tale, er at ansee som Tjenestetyende eller Inderst, om Huusmanden er sygelig i den Grad, at det kan ansees fornødent for ham at indtage en Inderst til Pladsens Drift, om Huusbonden mundtlig har givet sit Samtykke til Indtagelse af en Inderst udenfor de i Contracten hjemlede Tilfælde, om en Inderst, som Huusmanden lovligen har indtaget, senere skulde have forseet sig paa saadan Maade, at Huusbon-
