den ifølge Lovens foregaaende Bestemmelser maatte være berettiget til at fordre ham udviist af Pladsen, m. V. Men deslige Ting egne sig efter Justits-Departementets Formening ikke til at oplyses ved en Fogedforretning, i Særdeleshed, naar denne skulde bestyres af Lensmanden.
Nærværende Departement er enigt i disse Justits-Departementets Bemærkninger; og man vil derfor foreslaae den omhandlede Bestemmelse udeladt, saameget mere som man heller ikke kan ansee den af nogen særdeles Vigtighed for Huusbonden. I de Tilfælde nemlig, hvori Udkastelse af det her omhandlede Slags skulde kunne finde Sted, vil Huusbonden efter den oven foreslaaede Bestemmelse i § 9 Litr. c (der svarer til Forskriften i § 8 Litr. k af Commissionens Udkast) være berettiget til at tiltale Huusmanden til Fæstes Fortabelse, saafremt denne ikke efter Huusbondens Forlangende bortfjerner fra Pladsen den Person, hvorom der er Spørgsmaal; og som en Følge heraf formenes det, at Huusbonden allerede har et saa tilstrækkeligt Tvangsmiddel til sin Raadighed, at nogen Forøgelse i denne Retning neppe synes nødvendig.
I enkelte af de afgivne Erklæringer er der gjort Indvendinger mod Slutningsbestemmelsen i nærværende §, om at Udkastelsesforretningen skal bestyres af Lensmanden. Det er i denne Anledning i Særdeleshed udhævet, at Lensmanden maaskee ikke altid vil være i Besiddelse af den fornødne Duelighed til at bestyre deslige Forretninger, og at afgjøre de Tvistigheder, som derunder kunde forefalde, ligesom det i Forbindelse hermed tildeels er paapeget, at Lensmanden maaskee ofte vil være mindre skikket til at dele mellem Parterne paa Grund af det nære Bekjendtskab, hvori han maa formodes at staae til disse. Disse Indvendinger forekomme dog Departementet at være af mindre Vægt; og i Særdeleshed formenes det, at den første stiller sig som mindre betydende, naar efter det nys Anførte det Tilfælde ikke bliver omfattet af Bestemmelsen, i hvilket den materielle Beføielse til Udkastelsen vilde være vanskeligst at bedømme. Man troer ogsaa at burde bemærke, at Justits-Departementet har erklæret, ikke at have Noget at erindre mod at de omhandlede Forretninger overdrages Lensmanden.
Ifølge Sportellovens § 113, hvortil, som nævnt, Commissionens Forslag henviser forsaavidt Betalingen for Udkastelsesforretninger betræffer, vil der for samme blive at betale til Lensmanden Godtgjørelse for Skyds (med een Hest til Lands eller dertil svarende Skyds til Vands) efter Skydstaxten, og desuden 48 ß daglig. Efter samme Lovs § 87 er Betalingen til Fogden for Udkastelse, naar saadan skeer hos en Huusmand eller Inderst, ansat til 1 Spd. 72 ß i Salarium, foruden Skyds med een Hest og 96 ß for hver Forretningsdag i Diæt efter Lovens § 91. Saafremt det, hvilket i enkelte Erklæringer er foreslaaet som Expedient istedetfor Udkastelsesforretningens Overdragelse til Lensmanden, skulde foretages nogen betydeligere Nedsættelse i Fogdens Godtgjørelse, for Ex. til Halvdelen af det nu Bestemte, vilde formeentlig ogsaa Følgen heraf kun blive den, at Fogden i de fleste Tilfælde vilde finde sig opfordret til at lade Forretningen udføre ved Lensmanden, hvortil han nemlig ifølge Sportellovens § 113 vilde have Adgang.
Der er i Justits-Departementets Erklæring fremsat Forslag om at de her omhandlede Udkastelsesforretninger skulde kunne indankes for Underretten. Det nævnte Departement bemærker, at det formeentlig vilde være af ikke liden Interesse for den Huusmand, som fandt sig foranlediget til Paaankning, at han kunde slippe med et Søgsmaal ved Huusbondens Hjemthing istedetfor et ved Stiftsoverretten, ligesom det formenes i sig selv tilraadeligt, at man i de Tilfælde, hvor man undtagelsesviis tilsteder Execution uden foregaaende Dom, ogsaa sørger for at gjøre Paaankningen af deslige Executioner saa let og lidet bekostelig som muligt, da man deri har en Modvægt mod det Betænkelige, som ellers kunde være i en saadan summarisk Fremgangsmaade. Denne Betragtning antager Justits-Departementet ogsaa at have fremkaldt Bestemmelsen i Lov angaaende smaae Gjældsfordringers Inddrivelse af 8de September 1842 § 5, ifølge hvilken de der omhandlede Executioner, der afholdes efter bekræftet Uddrag af Auctionsprotocollen, kunne indankes til Prøvelse ved Skyldnerens Værnething, og det uagtet Executor der er Fogden, og den etablerede særegne Instantsfølge saaledes kunde synes mindre passende, end hvor Forretningen, saaledes som efter den her omhandlede Lovbestemmelse, ligefrem er henlagt under Lensmanden.
Nærværende Departement maa tiltræde dette Justits-Departementets Forslag; og man vil derfor tillade sig at foreslaae den fornødne Bestemmelse herom tilføiet §en. Denne Bestemmelse antager man i det Hele at burde blive affattet i Overeensstemmelse med den tilsvarende Forskrift i den ovenciterede Lov af 8de September 1842 § 5, og navnlig saaledes, at der i Anledning af Anker over
