tillige med Føie kunne beklage sig over, at ikke lignende Tvangsbestemmelser foreskreves for Vilkaarene mellem andre Driftsherrer og deres Arbeidere. Det vilde da til Slutning gaae her, som det sædvanlig gaaer, at den ene Indskrænkning i Friheden drog til Følge et ubestemmeligt Antal af lignende Indskrænkninger, ledende, ikke til de tilsigtede Goder, men kun til nye Forviklinger af Samfundsforholdene.
Men selv om ikke alt det Foranførte holder Prøve, om det ikke maatte ansees i og for sig ubilligt eller urigtigt at foreskrive Jordbrugerne visse Vilkaar, som de ved Huusmænds Antagelse ikke maatte fravige, saa frembyder sig dog strax den Tvivl, om ved en saadan Lov Øiemedet virkelig vilde opnaaes, og om man ikke, istedetfor, som tilsigtet, at sikre og forbedre Huusmændenes eller Landdistricternes tjenende Classes Vilkaar, tvertimod udsatte sig for i høi Grad at forværre samme.
Som tilforn berørt er det en allerede i mange Dele af Riget almindelig Anskuelse, at Gaardsdriften ved Huusmænd er en uøconomisk Driftsmaade. Det maa fremdeles bemærkes, at i Rigets egentlig jordbrugende Egne, hvori Huusmandsvæsenet har størst Betydning, og hvorfra ogsaa de største Klager føres over Huusmændenes mislige Vilkaar, træder Huusmanden i et næsten ligesaa nært og engt Forhold til Huusbonden, som egentlige Tyende og Tjenestefolk. Heraf bliver det da en nødvendig Følge, deels at det særdeles meget maa afhænge af Individernes Personlighed, om Huusbond og Huusmand skulle være tilfredse med hinanden, deels at Huusmanden paa mange Maader kan handle Huusbonden imod og tilføie denne Skade, uden at det kan oplyses og gjøres gjældende som Contractsbrud eller objectiv gyldig Grund til at bevirke Forholdets Ophævelse, om end Contracten imellem Huusbond og Huusmand er affattet med muligst Nøiagtighed.
Af de anførte Omstændigheder vil det lettelig indsees, hvor stor Anledning der er til at frygte for, at Jordbrugeren, naar man foreskrev ham visse Vilkaar, som de eneste, hvorpaa han maatte antage Huusmænd, eller navnligen forsaavidt enten Afgiftens Størrelse i Forhold til Pladsens blev bestemt ved Lov, eller det, overeensstemmende med hvad fra saamange Sider er foreslaaet, blev foreskrevet, at ingen Huusmand maatte sættes uden for et længere Tidsrum, eller at Opsigelsesfristen skulde være meget længere end tilforn, vilde foretrække aldeles ingen Huusmænd at have, naar han paa nogen anden mulig Maade kunde faae sit Arbeide udført. Men i dette Tilfælde vilde Lovbestemmelserne jo ligefrem være til Skade for dem, som man vilde forhjælpe til Pladse paa billigere Vilkaar. Og end forudsat, at Jordbrugeren saae sig nødt til fremdeles at holde Huusmænd, saa indsees det dog let, at saalænge Concurrencen om Huusmandspladse vedbliver, vil det, trods alle de Indskrænkninger, man maatte gjøre i Contractsfriheden mellem Huusbond og Huusmand, staae i Førstnævntes Magt at omgaae Indskrænkningerne og benytte andre, udenfor det egentlige Huusmandsforhold liggende Overeenskomster som Midler til at gjøre Huusmanden ligesaa afhængig af sig som tilforn. Det maa jo heller ikke her tabes af Syne, hvorledes de fra Statens og Lovgivningens Barndom i Christian den 5tes Lovbog overgangne Indskrænkninger i Contracter om Jordleie, uden at ophæves, ere blevne fortrængte og tilsidesatte ved Omstændighedernes egen Magt og Forholdenes frie Udvikling; og hvorledes turde man da, paa Samfundets nuværende Culturtrin, og under den nu vundne almindelige Frihed, haabe at opretholde herimod faa stridende Bestemmelser, som de omhandlede?
Om man endog i Forbindelse med Bestemmelser, der indskrænkede Contractsfriheden som berørt, vilde skride til den dristige og overordentlige Forholdsregel, at forbyde Jordbrugerne at nedlægge Huusmandspladse og at paalægge dem at udleie Pladserne paa visse lovbestemte Vilkaar, kan det neppe drages i Tvivl, at selv denne Forholdsregel ved Lovens føromtalte Omgaaen lettelig vilde kunne betages sin Virkning Men en saa overordentlig og faa at sige selve Eiendomsprincipet angribende Foranstaltning findes dog ingensteds optaget i den store Mangfoldighed af Forslag, de Commissionen tilstillede Betænkninger som før berørt indeholde, og det var en ubesindig Agitation forbeholdt blandt flere Projecter, hvormed den satte Nationens sunde Sands paa Prøve, ogsaa at forestaae hiin Foranstaltning, hvis egentlige Betydning og Forhold til hele Samfundsordenen neppe engang klart laae indenfor Agitatorernes Synskreds. Foruden at Alt, hvad der ovenfor er anført imod Indskrænkninger i Contractsfriheden, gjælder med forøget Styrke imod en Foranstaltning af sidstberørte Art, vil det ogsaa lettelig indsees, at der i ethvert Fald om et saadant Skridt fornuftigviis alene i det Tilfælde vilde kunne have været Tale, naar Lovgivningens øvrige Bestemmelser tilsigtede eller havde til Følge, deels i andre Retninger at
