den arbeidende Classe lider, og blot vilde være et Palliativ mod et Onde, hvis Overvindelse alene kan haabes, naar det angribes i sin Rod, saa maa vi, efter nøieste Overveielse af dette almenvigtige og store Spørgsmaal, henvise til Folkeoplysningens Fremme og et christeligt Livs Udbredelse i vort Samfund som den Vei, hvortil alle andre Foranstaltninger maa slutte sig, for at kunne virke til Gavn og Velsignelse, og som alene kan føre Folket til bedre og lykkeligere Tider. Vi lægge i saa Henseende mindre Vægt paa den Betragtning, at Arbeiderens større Oplysning og techniske Dygtighed vil sætte ham istand til at vinde et større Udbytte af sin Flid og af det Stof, han bearbeider, skjønt vi villigen indrømme, at heller ikke denne Betragtning er uden Vigtighed Langt større og sikkrere materielle Fordele vil Folkets intellectuelle Forædling derimod medføre for Arbeideren ved den Indflydelse, den vil udøve paa Eiendomsbesidderne, af hvis Tænke- og Handlemaade hans Vel og Vee i saa høi Grad er afhængigt. Raae og udyrkede Landstrækningers Omskabelse til frugtbærende Marker, Ager- og Englandets bedre og fuldkomnere Dyrkning og mangehaande Naturprodukters Forædling vil i alt høiere og høiere Grad tiltrække sig Eiendomsbesiddernes og Driftsherrernes Opmærksomhed og fremkalde en Virksomhed i vore Landdistrikter, som i en stigende Progression vil kræve arbeidsdygtige Hænder. Medens en tiltagende Oplysning efterhaanden baner nye Veie før Virksomheden og Vindskibeligheden og aabner Eiendomsbesideren og Driftsherren nye Hjelpekilder under hans Virken, vil det være en af de uudeblivelige Velsignelser af en saadan Tingenes Gang, at Arbeidet, altsom Forholdene udvikle sig, mere og mere vil indtræde i sine sande Rettigheder og vorde lønnet efter sit Værd Ledsages Oplysningen af Humanitet og Christelighed, — og med den sande Oplysning vandrer et saadant Sindelag Haand i Haand — saa vil ei blot Klogskaben, men ogsaa Retfærdighes- og Billigheds-Følelsen gjøre sine Hensyn og Fordringer gjældende hos de Mægtigere i Forholdet til de Underhavende, medens Fliid og Nøisomhed vil bringe Arbeideren det daglige Brød, og Agtelse for hverandres Rettigheder indbyrdes, samt gjensidig Tillid og Velvillie vil gjøre den Ene saavelsom den Anden tilfreds med sin Stilling i Verden og med Forsynets Anordning.
Man har søgt at gjøre det tvivlsomt, om en Undersøgelse af Lovgivningen angaaende Huusmandsvæsenet, uden at foretages i Forbindelse med Revision af andre dermed beslægtede Lovgivningsgjenstande, skulde kunne ansees for betimelig og hensigtsmæssig Vi kunne ikke dele en saadan Tvivl. Ere Klagerne over Huusmandsclassens mislige Tilstand i en ikke ringe Deel af Landets Egne grundede, og er der, som det efter vort Bekjendtskab til Forholdene og vore Anskuelser af Sagen maa antages, Grund til at nære Bekymringer for denne Samfundsclasses fremtidige Skjæbne, saa forekommer der os at have været fuld Føie til at undergive denne Sag, der griber ind i Samfundets inderste Dele, en omhyggelig Undersøgelse. Er det end saa, at der paa Lovgivningens Vei, paa Grund af Sagens særegne Beskaffenhed og de Forholdes Natur, som man paa saadan Vei skulde forsøge at ordne, ikke vil være særdeles meget at opnaae til det Bedres Fremme, saa maa dog efter vor Formening allerede dette betragtes som en ikke saa ganske ubetydelig Vinding, at Sagen af Statsstyrelsen er bragt paa Bane og paa denne Maade har tildraget sig Almeenhedens Opmærksomhed Det maa ansees som utvivlsomt, at Spørgsmaalet af de Samfundsclasser, hvis Interresse det ligefrem staaer i Forbindelse med, er omfattet med levende Deeltagelse. Hvad Udfaldet derfor end forøvrigt bliver af den iværksatte Undersøgelse, saa vil Følgen af, at Sagen er bragt ind i Tankernes Verden, nødvendigen blive, at der vil udvikle sig en mere almindelig og bestemt Mening, end forhen har været Tilfældet, om, hvilke Fordringer Huusmanden ihenseende til de Vilkaar, som foreskrives ham, og den Behandling, som vederfares ham, i Retfærdighedens og Billighedens Medfør kan gjøre til sin Huusbonde, en Mening, som naturligviis i nogen Grad vil gjøre sig gjeldende. Paa det Standpunkt, hvorfra undertegnede betragte de omhandlede Forholde, maa den af den Kongelige Norske Regjering iværksatte Undersøgelse af Sagen vise lig som en saa meget mere hensigtsmæssig og heldig Foranstaltning, som den derved vakte Opmærksomhed og Interesse for Sagen maa antages særdeles skikket til at understøtte de gamle, om Huusmandsforholdene gjældende Lovbestemmelsers Anseelse, Bestemmelser, som det efter vor Formening vilde være utilraadeligt at ophæve, og som vi derfor nu skulle tillade os nærmere at omhandle.
I adskillige Dele af Fædrenelandet, i Særdeleshed i Christiania Stift, er det i den senere Tid efterhaanden bleven sædvanligt, at Huusmænd kun erholde Jord til Brug og Beboelse paa Aarmaal, eller med Forpligtelse at forlade samme, naar ved-
