viis være, deels i Almindelighed Statens Pligt saavidt muligt at tage sig af den Svagere og mindre Oplyste i Forholdet til den Mægtigere og mere Oplyste, deels i Særdeleshed den i mange Egne af Landet fremskridende Udarmelse af Huusmandsclassen.
Det er vistnok en sørgelig Kjendsgjerning, som fremgaaer af de ved Foranstaltning af det Kongelige Departement for det Indre erhvervede og Commissionen meddeelte Oplysninger, at Huusmændenes Kaar i mange Egne af Landet ere yderst mislige. Det er i mange Districter Tilfældet, at den aarlige Afgift af Pladserne stedse er bleven forhøiet, medens Huusmandens Dagløn, saalangt fra at stige i samme Forhold som Afgiften, tvertimod er forbleven ligesaa lav som tidligere, om den ikke endog paa enkelte Steder skulde være bleven nedsat. Det erkjendes, at det paa flere Steder ikke hører til Sjeldenhederne, at den Huusmand, der er bleven velsignet med en større Familie, selv under almindelige Forholde, og uden at noget særegent Uheld, Sygdom, Misvæxtaar eller deslige indtræffer, end ikke ved største Flid og Arbeidsomhed kan erhverve det Fornødne til sin og Families nødtørftigste Underholdning, men er nødt til for en Deel at søge Fattigvæsenets Bistand. Det erkjendes ligeledes, at i mange Egne Huusmanden i Baggrunden selv af det virksomste Liv kun har den lidet trøstelige Udsigt til Underholdning som Fattiglem. Der gives endelig endogsaa Egne af Landet, navnlig store Districter i Robygdelagets og Mandals Fogderier, hvori det opgives, at fast alle Huusmænd, paa meget faa Undtagelser nær, have stadig Understøttelse af Fattigvæsenet.
Ifølge en saadan bestaaende Tilstand kan det ikke nægtes, at i Landdistricterne Undersøgelsen angaaende Huusmandsforholdene synes væsentlig at falde sammen med den almindelige Undersøgelse angaaende Pauperismen, dennes Rod, og Midlerne til at standse samme. Det er derfor heller ikke at undres over, at Indhentningen af Oplysninger og Betænkninger angaaende Huusmandsforholdene har fremkaldt en stor Mængde Forslag, som have til Hensigt at bevirke Forandring i Huusmændenes Vilkaar. Nogle Forslag gaae ud paa Opnaaelsen heraf ved directe ad Lovgivningens Vei at ordne Forholdet mellem Huusbond og Huusmand saaledes, at denne erholder større Sikkerhed for at vedblive i sin Stilling og nyde Frugterne af sit Arbeide paa Pladsen, samt overhovedet større Rettigheder imod og mindre Forpligtelser til Huusbonden, end Forholdet for Tiden hyppigst medfører. Der er saaledes foreslaaet, at Huusmandspladse alene skulde kunne bortfæstes paa Livstid, eller i alle Fald for et vist Antal, fem eller flere, Aar, at Opsigelsesfristen skulde forlænges, at der skulde bestemmes et Maximum af aarlig Afgift pr. Maal Jord, eller af Indfæstningssummen, eller af aarlige Arbeidsdage, hvortil Huusmanden skulde kunne forpligtes; fremdeles at der skulde bestemmes et relativt Minimum af daglig Arbeidsløn for Huusmanden, at Huusbonden skulde være forpligtet til at skaffe Huusmanden stadigt Arbeide eller i alle Fald til at lade denne arbeide hos sig fremfor Andre, at Huusmanden skulde være beretiget til altid at afgjøre sin Arbeidspligt med Penge, eller i alle Fald i Sygdoms- og Alderdoms Tilfælde skulde have Ret til, enten at afgjøre Arbeidspligten med Penge eller at sende en Anden i sit Sted, at Huusmanden aldrig skulde kunne lønnes med Pater istedetfor Contanter, at Huusbonden skulde være forpligtet til at laane Huusmanden Hest eller Heste i Aannetiderne, forstrække ham med Sædekorn paa Credit og indestaae for Huusmandens Afgifter til det Offentlige, med flere Bestemmelser i lignende Retning.
Andre Forslag gaae ud paa det samme Øiemeds Opnaaelse, eller Forbedring i Huusmandsclassens Vilkaar, ad den indirecte Vei, nemlig ved at give Fattigvæsenet Adgang til at paalægge den Huusbonde, som udsuger sin Huusmand, eller ved altfor knappe Huusmandsvilkaars Foreskrivelse nøder Fattigvæsenet til at yde Huusmanden for hans Arbeide i Huusbondens Tjeneste den rimelige Godtgjørelse, som Huusbonden nægter ham, forøget Andeel i den almindelige Fattigforsørgelsespligts Byrder. Atter andre af de fremkomne Forslag gaae ud paa at forekomme letsindig Stiftelse af Familie og Forarmelse af Huusmandsclassen, deels ved directe Forbud imod, deels ved Foranstaltninger, som gaae ud paa at forhindre, at der nedsættes Huusmænd aldeles uden Jord, eller paa altfor smaae og til en Families Underholdning utilstrækkelige Pladse.
Commissionen kan imidlertid ikke overbevise sig om Hensigtsmæssigheden af Lovbud, hvorved der foreskrives visse Vilkaar, hvortil Contractsforholdet imellem Huusbond og Huusmand ufravigelig skal være bundne. Endog forudsat Muligheden af, at saadanne Indskrænkninger i Contractsfriheden til Huusmændenes Bedste virkelig lode sig gjennemføre, frembyder sig imod en saadan Foranstaltning først den Betragtning, deels at samme, ifølge de indkomne Oplysninger om Forholdene, ingenlunde vilde
