raliserende af den nu stedfindende Fattigunderstøttelse, deels troer man, at det ialfald maatte være muligt gjennem andre i Principet med Arbeidshuusindretningen beslægtede Midler at sørge for, at den arbeidsføre Trængende maatte tilkjøbe sig Fattigunderstøttelsen med Anstrængelser, som gjorde ham utilbøielig til at ty til Fattigvæsenets Hjælp, saalænge han paa nogen Maade kunde underholde sig selv. Men Commissionens Minoritet antager i Overeensstemmelse med Erfaringen saavel i vort eget Land, som i andre Lande, at der er liden Udsigt til at faae Arbeidshuse oprettede eller nogenlunde omfattende planmæssige Foranstaltninger trufne til hensigtsmæssig Understøttelse af arbeidsføre Trængende, saalænge som Fattigdistricterne ere saa smaae som Tilfældet nu er, og der ingen overordnet Autoritet gives, der kan paalægge flere af dem at forene sig om saadanne Foretagender, og paasee at ikke manglende Opmærksomhed paa det her omhandlede Onde skal bevirke det ringeagtet, eller at ikke Frygt for at paatage sig en øieblikkelig Udgift skal medføre en uforholdsmæssig stor, men ved Anstrængelse i rette Tid afvendelig Byrde for kommende Slægter. Commissionens Minoritet betragter det derfor som en Opgave for Lovgivningen at foretage Forandringer i Fattigvæsenets Organisation, som kunne sikre en større Kraft og Forudseenhed i denne vigtige Deel af Administrationen.
De anstillede Betragtninger lede vistnok samtlige til den Erkjendelse, at der ved en Revision af den specielt Huusmændene vedkommende Lovgivning kun Lidet lader sig udrette til Forbedring af Huusmændenes Kaar, og at der saavel af denne Grund, som overhovedet i og for sig neppe skulde synes at være særdeles Anledning til nu at tage hiin Lovgivning under Revision fremfor nogen anden Deel af Lovgivningen.
Denne Formening findes ogsaa udtalt i en stor Deel af de indkomne Betænkninger, og det fra de forskjelligste Egne af Landet; ja det bør maaskee heller ikke lades ubemærket, at Mænd, der som til Exempel Pastorerne Castberg (i Sandeherred) og F. Ingjer (i Ramnæs), samt Sorenskriver Feyer (i Jæderen og Dalerne), vise sig at have omfattet og behandlet Gjenstanden med særdeles Varme og Grundighed, ere komne til en benægtende Besvarelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt Noget ihenseende til Huusmandslovgivningen bør foretages. Det er ogsaa en væsentlig og af Mange udhævet Betragtning, at Huusmandslovgivningen ikke lader sig behandle uden i Forbindelse med den Lovgivning, som vedrører Arbeidsclassen i Almindelighed og Tyende- og Løsgjænger-Lovgivningen i Særdeleshed, samt at man, ved isoleret at behandle Lovgivningen om Huusmænd, især forsaavidt de derunder vakte Spørgsmaale væsentlig ville være af almindelig pauperistisk Art, udsætter sig for, ved eensidigen at fremhæve Huusmændenes Interesser, at paadrage sig Beskyldning for Tilsidesættelse af Hensyn til andre Classer, hvis Kaar i ligesaa høi Grad, som Huusmændenes, kunde tiltrænge Lovgiverens Opmærksomhed, hvorhen til Exempel ogsaa de smaae Grundbesiddere paa Landet, hvilke maae søge deres Erhverv væsentlig paa samme Maade som Huusmanden, unægtelig maae henregnes.
Det er ogsaa paa flere Steder i de indkomne Betænkninger vistnok ikke uden Føie bleven udhævet, at aldenstund det maa erkjendes, saavel paa den ene Side hvor forældet hele vor Landboeret er, og hvormeget nye og tidssvarende Lovbestemmelser i denne Materie udkræves, som paa den anden Side i hvilken aldeles væsentlig Forbindelse Huusmandsvæsenet staaer med Jordbruget i de fleste Dele af Riget, maatte det synes mindre hensigtsmæssigt at foretage nogen Revision af Huusmandslovgivningen uden i Forbindelse med Landboerettens almindelige Revision.
Naar Commissionen, uagtet alt det forhen Anførte, ikke desmindre har troet at Noget fra Lovgivningens Side nu med Hensyn til Huusmandsvæsenet kunde blive at foretage, saa er den hertil bleven ledet ved følgende Betragtninger.
De Huusmænd og Huusmandsvæsenet vedkommende Bestemmelser findes som forberørt adspredte i forskjellige Dele af Lovgivningen, og de væsentligste af dem ere, klarligen paa Grund af Concipienternes Mangel paa Bekjendtskab med og Oversigt over de virkelige Forhold, tildeels affattede uden indre Sammenhæng samt vanskelig at forstaae og anvende, og tildeels i sig selv lidet hensigtsmæssige. At samle Bestemmelserne vedkommende Huusmandsvæsenet til et klart og let overskueligt Heelt, maatte saaledes vistnok allerede betragtes som et legislativt Fremskridt. Men herunder vilde Lovgiveren tillige have Anledning til ved forskjellige Bestemmelser deels nærmere og nøiagtigere at fastsætte Huusmandens juridiske Begreb og det almindelige retlige Forhold mellem ham og Grundeieren, deels indirecte at virke til billigere Vilkaars Erholdelse for Huusmændene, deels endelig ligefrem yderligere at lette de disse for Tiden paahvilende, om end ikke betydelige Byrder. At udsætte enhver partiel
