Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

understøttes gjennem repressive Foranstaltninger af et passende Slags. Den har allerede forhen ytret, at den anseer det for at være Samfundets Pligt at sørge for, at Fattigunderstøttelsen meddeles paa en Maade, som ikke medfører Fare for Arbeidsclassens Demoralisation, og kan ikke dølge for sig selv, at den nærværende Fremgangsmaade ved Fattigforsørgelsen fast overalt paa Landet kan have, og høist sandsynlig paa mange Steder allerede har havt, skadelig Virkning i denne Henseende. Den stedse stigende Humanitetsfølelse og Sands for borgerlig Orden bevirker, at Fattigbestyrelsen er langt mere rundhaandet med sin Understøttelse, end den forhen har været. Arbeideren veed dette, og regner, naar hans Trang til at tilfredsstille sine Tilbøieligheder kommer i Strid med hans Evne dertil, lettelig herpaa, idet det Individ, hvis Æresfølelse eller hvis Herredømme over sig selv ikke er saameget desto større, aabenbart har meget mindre Opfordring til at undlade at stifte Familie eller sætte sig i Gjeld, naar han veed, at det Offentlige ikke vil lade ham, hans Hustru eller Børn sulte ihjel eller engang lide nogen høi Grad af Mangel. Derfor klages der ogsaa, som af Commissionens Pluralitet allerede anført, fra saamange Kanter over, at Antallet af letsindigen indgaaede Ægteskaber tiltage og at Fattigvæsenets Udgifter aarligen stige. Det kan ikke lægges Fattigbestyrelsen tillast, at den med større Beredvillighed yder den Trængende Understøttelse; dens Medborgere vilde bebreide den det som oprørende Haardhed, om den lod endog den Brødefulde og Letsindige eller hans Børn savne Livets første Fornødenheder, og den har derfor intet andet Valg end, enten at understøtte saadanne Personer, eller at lade dem overtræde Loven ved at tilbetle sig af sin Næstes Barmhjertighed, hvad der i saadanne Tilfælde sjelden bliver dem nægtet, og den mere udviklede Sands for borgerlig Orden medfører, at Fattigcommissionen her vælger det første Alternativ. Det er ikke Commissionens Minoritets Mening, at det skulde være ønskeligt, at den offentlige eller private Godgjørenhed tildeelte den Trængende sin Skjærv med et knappere Maal; men den antager, at det offentlige Fattigvæsen kan yde Understøttelsen paa en Maade, som indeholder langt mindre Fristelse for Arbeideren til at henvende sig til Fattigvæsenet og langt større Opfordring til at indrette sig saaledes, at han i det Længste kan finde sit Ophold ved egne Anstrængelser. Det her omhandlede Onde har ligesaavel existeret i andre Lande som her, og overalt har man fundet, at næst Udbredelsen af en større Oplysning og Moralitet, har det virksomste Middel derimod været Oprettelsen af Arbeidshuse i Forbindelse med streng Opretholdelse af den Regel, at der ikke maa tilstaaes den arbeidsføre Trængende Understøttelse i hans Hjem, men kun i Arbeidshuset. Det vil sees, at hvad der her omhandles, ikke er Oprettelsen af Arbeidshuse for at skaffe den Arbeidsløse Sysselsættelse, — mod hvilken Foranstaltning Commissionens Minoritet forhen har udtalt sig, — thi disse maae for at svare til Hensigten være lønnende, — men det er Arbeidshuse, hvis Hovedhensigt er at give Understøttelse i en Form, som gjør Arbeideren utilbøielig til at modtage den, naar ikke virkelig Nød tvinger ham dertil, og derfor er det ikke alene Istandbringelsen af saadanne Indretninger, men ogsaa saavidt muligt en streng Overholdelse af den omhandlede Regel ikke at give den arbeidsføre Fattige Bistand uden ved at optage ham i Arbeidshuset, som paafordres. Thi naar en saadan Indretning bestyres hensigtsmæssigen, saa vil den efterladne, uordentlige og dovne Arbeider, som forhen har foretrukket at aftrygle Fattigvæsenet saameget, at han har kunnet leve uden at arbeide mere, end det faldt ham beleiligt, blive meget tilbøieligere til at anstrænge sig for selv at fortjene sit Brød, istedetfor at gaae ind i Arbeidshuset, hvor han skilles fra Hustru og Børn og tvinges til Orden, Reenlighed og muligens vedholdende Arbeide. Og først naar en Trængende undslaaet sig for at modtage Understøttelse i denne Form, kan Fattigbestyrelsen og den Private, hvem han anraaber om Hjælp, med frelst Samvittighed lade ham gaae sin Skjæbne imøde. Commissionens Minoritet er imidlertid opmærksom paa, at de locale Forholde i mange af dette Lands Districter vilde lægge Oprettelsen af Arbeidshuse overmaade store Hindringer i Veien, og at i endda flere Opretholdelsen af den omhandlede Regel vilde blive noget nær en Umulighed, deels paa Grund af det store Areal, hvorover Befolkningen er spredt, deels paa Grund af det eiendommelige Forhold, hvori den norske Huusmand staaer til sin Huusbond. Ikke destomindre troer man dog, at Oprettelsen af Arbeidshuse i Forbindelse med en tilnærmelsesviis nøiagtig Iagttagelse af den nævnte Regel paa mange Steder baade vilde være iværksættelig og nyttig, i det man dog kunde nægte at understøtte arbeidsføre Fattige, som ikke staae i fast Forhold til nogen Huusbond, i deres Hjem, naar de ikke vilde gaae ind i Arbeidshuset, og det er unægtelig denne Deel af Arbeidsstanden, som er meest udsat for at paavirkes demo-