Side:Angaaende Forandringer i Lovgivningen om Husmænd.djvu/14

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ling som med Arbeidsstandens eget Ønske er berettiget til at lægge den største Vægt. Commissionens Minoritet kan naturligviis ikke indlade sig engang paa en skizzemæssig Behandling af Detaillen af et saadant Underviisningssystem som det, der efter dens Formening tiltrænges. Denne Opgave ligger over dens Kræfter og formeentlig udenfor dens Hverv; det er desuden fra dens Standpunct overflødigt at indlade sig herpaa, da det er den bekjendt, at den Kongelige Norske Regjerings Kirke-Departement, byggende paa en Opfatning af de heromhandlede Forholde, som Commissionens Minoritet har Grund til at troe i alt Væsentligt stemmer med den ovenfor udviklede, er beskjæftiget med Ordningen af det høiere og lavere Almueskolevæsen samt Realskolevæsenet, og da den techniske Underviisning, navnlig for Landalmuen, er sat i Gang ved Landbrugsskolerne og kan ventes videre fremmet ved Oprettelsen saavel af flere saadanne som af et Centralagerdyrkningsseminarium. Commissionens Minoritet er nemlig fuldkommen opmærksom paa, at man ved Ordningen af den techniske Underviisning for Landalmuen ifølge de stedfindende Forholde, ialfald for den nærmeste Fremtid, maa lade sig nøie med at lægge an paa at skaffe Driftsherrerne større Dygtighed, idet det nærmest maa være disses Sag at gjøre Arbeiderne deelagtige i deres forøgede Indsigt, Noget hvortil deres egen Fordeel formeentlig vil afgive tilstrækkelig Opfordring. Den kan saaledes kun efterat have gjort Rede for, af hvilke Grunde den tillægger det Underviisningssystem, man har begyndt at organisere, en saa stor Vigtighed ogsaa for Arbeidsclassen, yttre det Ønske, at man maa fortsætte i denne Retning med saa stor Kraft, som Forholdene tillade, for at Arbeidsclassen og navnlig de jordbrugende Huusmænd snarest muligt kunne høste Nytte deraf.

Det er forhen udhævet som Aarsag til Arbeidets Mangel paa Productivitet og saaledes til Arbeidsstandens mislige Stilling, at det ikke i ønskelig Grad er understøttet af Capital. Det ligger imidlertid formeentlig ogsaa udenfor Commissionens Hverv at undersøge, hvorvidt dette Savn kan afhjælpes. Dens Minoritet kan dog ikke tilbageholde den Bemærkning, at man ogsaa her fornemmelig maa stole paa en forøget aandelig Kraft hos Folket. I et Land som vort, hvor Crediten er saa overmaade stærkt benyttet, ligger der nemlig vistnok saaliden Qvotadeel af Landets allerede opsamlede Capital ledig, at kun ubetydelig Lettelse er at vente af Creditanstalter af noget Slags, som have til Hensigt at sætte den indenlandske Capital i større Bevægelse. Det er derfor til Nationens Kraft til i Fremtiden at skabe ny Capital, man maa sætte sit Haab, og denne Kraft beroer aabenbart paa Folkets aandelige Udvikling, der skal sætte de enkelte Individer istand til, hver i sit Kald, med større Indsigt at forrette deres Gjerning og derigjennem at gjøre den mere indbringende, til at omgaaes med det saaledes Erhvervede med stedse større Orden og Sparsommelighed, og til at forstaae baade at spare i rette Tid og at gjøre nyttige Udlæg i rette Anledning.

Først her kan Commissionens Minoritet med fuld Styrke imødegaae det af afdøde Amtmand Heidmann med Flere fremsatte Forslag om, at Staten skulde sætte sig i Spidsen for en Colonisation af Landets mange og store udyrkede Strækninger ved at indkjøbe saadanne, samt forsaavidt den foreløbige Bearbeidelse, der udfordredes til at gjøre dem skikkede til Dyrkning, maatte kræve betydelig Capital og omfattende planmæssigt Arbeide, f. Ex. hvor der var Spørgsmaal om Udtapning af større Myrer, at lade den foretage for offentlig Regning, for senere paa billige Vilkaar at sælge de saaledes i nogen Grad ryddede Strækninger til Arbeidere. Det forekommer Commissionens Minoritet, at Iværksættelsen af denne Plan ikke kan lede til nogen Forbedring af Arbeidsstandens Kaar. Naar Landets Jordbrugere ere i Besiddelse af tilstrækkelig Capital og Intelligents, saa vil Rydningen kunne foregaae til størst Fordeel baade for det Almindelige og de Enkelte gjennem disses private Foretagender. Men mangle disse Betingelser, og Rydningen saaledes ikke med Fordeel kan foretages af Private, saa kan den neppe haabes at blive et lønnende Foretagende derved, at Staten stiller sig i Spidsen for samme. Bortseet fra de meget sjeldne Tilfælde, i hvilke man er saa heldig at sikre sig en Arbeidsbestyrer, som baade er i Besiddelse af den fornødne techniske Dygtighed, Evnen til at behandle og føre Opsyn med de mange simple, ham tildeels ubekjendte Arbeidere, som maa antages, og er besjælet af en Interesse for sit Hverv, der bringer alle andre Hensyn til at vige, maa saadanne Foretagender, naar de drives for offentlig Regning, ventes at blive udførte uden fuldstændig Iagttagelse af den strenge Sparsommelighed og uden det nøiagtige Opsyn med Arbeiderne, der betinge Muligheden af, at de skulle kaste af sig en Fordeel, som kan ansees tilstrækkeligt lønnende, hvortil kommer, at Staten ved saadanne Leiligheder nødvendig maa føre en langt kostbarere Control med Anvendelsen af sine Capitaler,