Huusmand skal komme i en god Stilling. Viser Huusmanden disse Egenskaber, og Huusbonden er sit Kald voxen, saa lærer ogsaa Erfaring at Huusmanden i Regelen lønnes anstændigt, fordi en Mand, som forstaaer at bruge sine Arbeidsfolk, sætter Priis paa at have dygtige Medhjælpere, og for at sikre sig saadanne, tilstaaer dem gunstige Vilkaar. Dertil kommer, at Huusmanden, naar han har Jord, har selvstændig Anledning til at drage Nytte af sin Duelighed. Huusmandens sædvanlige Behandling af hans Jordvei her hos os er særdeles skikket til at sætte det i det klareste Lys, at det i Virkeligheden er Orden, Driftighed og Indsigt til at benytte de forhaandenværende Erhvervskilder til sin Fordeel, der skorte ham, og at Grunden til hans uheldige Stilling hovedsagelig maa søges i denne Mangel. Paa faa Undtagelser nær bruges nemlig Huusmandspladsene paa en meget mislig Maade, og hvor det Omvendte er Tilfælde, skyldes det næsten altid en Indsigt, der ikke oprindelig tilhører Huusmandsclassen, men som skriver sig fra en Gaardbrugers Exempel og Veiledning. Er Behandlingen af Englandet ofte slet paa Gaardene, saa er den i Almindelighed endnu meget uhensigtsmæssigere paa Pladsene, ligesom Tilbøieligheden til at holde for mange Kreature der er endnu større end hos Gaardbrugerne, og overhovedet kan det vel siges, at alle de Ufuldkommenheder, som klæbe ved disses Driftsmaade, i endnu høiere Grad findes hos Huusmændene og hindre deres Velvære. For kun at nævne endnu eet Exempel, saa behøves det blot at bemærkes, hvor lidet man benytter det Element til en kraftig Driftsmaade af Pladsene, som den Omstændighed medfører, at enhver af dem, hvor ubetydeligt end dens Areal er, tjener til Bolig for en ofte talrig Familie. Thi heraf følger, at der paa en Huusmandsplads ofte haves en i Forhold til dens Udstrækning langt større Anledning til at samle Gjødningsstof, end paa Gaardene, en Anledning, det, som bekjendt nok, som oftest forsømmes Commissionens Minoritet er vistnok opmærksom paa, at Huusmandspladsenes mislige Brug for nogen Deel kan antages at skrive sig fra den Omstændighed, at Loven ikke hjemler Huusmændene nogen Ret til Erstatning for de af dem paa samme udførte Forbedringer, — en Mangel, som Commissionen agter at forestaae fjernet ved en dertil sigtende Bestemmelse i dens Lovudkast; — men at den forhen udviklede Betragtning paaviser Hovedaarsagen til det Mangelfulde i Pladsenes Brugsmaade, formenes ikke destomindre tilstrækkelig godtgjort derved, at den neppe i det Hele taget er synderligt bedre i de særdeles hyppige Tilfælde, i hvilke Huusmanden har fæstet sin Plads paa Levetid, og i hvilke han altsaa i Regelen vil finde sig tjent med at bruge den saa godt som det staaer i hans Magt. Det kan heller ikke nægtes, at Huusmanden sjelden forstaaer at gjøre sig den vistnok ofte i og for sig ubetydelige, men i Forhold til Udstrækningen af hans Plads ingenlunde foragtelige Arbeidskraft, hvoraf hans hjemmeværende Børn ere i Besiddelse, saa nyttig, som det kunde ønskes baade for hans og deres Skyld.
Commissionens Minoritet anfører ikke dette som en Bebreidelse mod Huusmands-, eller Arbeidsstanden. Der kan ikke være Spørgsmaal om at tilregne denne Classe, som har dannet sig under Nationens Kamp med alle de økonomiske Vanskeligheder, som dens Adspredelse over et vidtstrakt og afsidesliggende Land med et haardt Clima og geologiske Forholde, der som oftest ere Opdyrkningen ugunstige, have lagt den i Veien, dens Mangel paa aandelig Dygtighed og Indsigt. Thi man kan ikke beskylde den for i høiere Grad, ene almindelig menneskelig Skrøbelighed maatte medføre, at have undladt at benytte sig af den Adgang til at erhverve disse Goder, som har staaet den aaben; man maa tvertimod erkjende, at den især i den senere Tid har viist baade utvetydige Tegn paa, at den begynder at blive sig dette sit Savn bevidst, og en Stræben efter at afhjælpe det, der fortjener, at Samfundet gjør de Anstrængelser, hvortil det er istand, for at understøtte den, og at bevare den for at ledes vild af Agitatorer, som ikke have Evne eller Villie til at lede den paa ret Spor. Hvad der her paakræves, er et kraftigt Underviisningsvæsen saavel universel som technisk Retning, Folkeskrifters Udbredelse og andre Foranstaltninger til Oplysningens Fremme. Disse Midler ere sikkert virkende og radicale; de ere vistnok forsaavidt angaaer deres umiddelbare Virkninger beregnede paa en fjernere Fremtid, men det kan vel neppe betvivles, at de indirecte ville bære Frugter allerede for den nuværende Slægt, deels fordi en mere udbredt technisk Underviisning paa mange Maader snart kan komme Arbeiderne tilgode, deels fordi det maa haabes, at Arbeiderstanden, som er bleven urolig over sin Stilling og har begyndt at undersøge og discutere sine Savn, vil finde Trøst og Beroligelse i den Udsigt til en bedre Fremtid, som Staten søger at aabne den ved kraftig Virksomhed i en Retning, hvorpaa man heldigviis i Overeensstemmelse saavel med Videnskaben om Lovene for det menneskelige Samfunds Udvik-
