Hopp til innhold

Side:Andreas Munch - Samlede Skrifter 1.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
4

behøve vi blot at pege paa. (Og ialfald i Parenthese kunne vi vel ogsaa nævne en anden Fætter, Johan Storm Wang, der, om end med ringere Pund og under ugunstige Forhold, dog udfoldede ikke liden Forfattervirksomhed, og hvis romantiske Fortællinger (især „Skottertoget“), skjønt nu glemte, i sin Tid bleve meget læste).

Andreas Munch er født den 19de October 1811 i Christiania, hvor hans Fader da — efter at have været Feltprest under Christian August — opholdt sig uden offenligt Kald, sysselsat med private Informationer. I 1813 blev han imidlertid Sogneprest til Sunde i Jarlsberg, og her tilbragte altsaa vor Digter de første Barndomsaar, indtil 1817, da Faderen forflyttedes til Christiania som Slotsprest paa Akershuus, hvorfra han i 1823 drog til Christianssand som Biskop. Paa denne Stads Latinskole fik da vor Digter sin Forberedelse til Universitetet, hvortil han dimitteredes i 1830.

I den Tids Studenterverden var et bevæget Liv, og der ulmede Gløder til en Strid, der snart skulde bryde ud i lyse Luer. Et betydningsfuldt Omsving i vort Folks hele Aandsliv, og da fornemmelig i dets Literatur, forberedtes og viste sine første Tegn i den akademiske Ungdom. En halv Menneskealder var hengaaet efter at Norge var adskilt fra Danmark og fremstaaet som en selvstændig Stat med en fri Forfatning. Man vil idethele finde, at de halve Menneskealdre danne betydningsfulde Perioder i Folkenes Aandsliv. Den Slægt, der i Tidsrummet 1814—1830 stod som Udviklingens Bærer, havde sine Rødder i den gamle Tingenes Orden under Foreningen med Danmark, var opdraget i