Den Digter, hvis Værker her foreligge i en samlet Udgave, hører til en begavet Slægt, hvoraf Flere have et Navn i Literaturen. Vi kunne først minde om hans Faders Morbroder, Edvard Storm, der, foruden sine værdifulde Bidrag til den dansk-norske Fællesliteratur (hvoriblandt Zinklars-Visen), ogsaa skrev Sange i sin Fødebygds, Gudbrandsdalens, Dialekt og saaledes er en af de Første, der i Skrivt har anvendt norsk Almuesprog — paa en Maade, hvortil denne Anvendelse vel især, maaske alene, egner sig, nemlig i naive Billeder af Landsbygdens Natur og Liv. Saa komme vi til hans Fader, den nidkjære og høitfortjente Biskop Johan Storm Munch, der i en i vort Fædreland literært ufrugtbar Tid digtede flere almeenyndede alvorligt stemte Selskabssange (hvoriblandt „de tre høie Ord“), tilligemed andre lyriske Digte (samlede i „Fjeldblomster“ 1813), samt et Skuespil, „Præsten i Hallingdal“ (1825). Vor Digters Fætter og Jævnaldrende, den berømte lærde og frugtbare historiske Forfatter Peter Andres Munch
Side:Andreas Munch - Samlede Skrifter 1.djvu/16
Denne siden er korrekturlest
