havde stiftet Familie, sat paa Vartpenge, som det kaldtes, det vil sige, han fik en ubetydelig Pension udbetalt i de daværende ved Pengereduktionen næsten værdiløse Sedler. Jeg har hørt ham sige, at hans Vartpenge neppe engang forslog til at skaffe ham og Familie Skotøi om Aaret. Han søgte da adskillige mindre Præstekald, hvortil han vel, som forhenværende residerende Kapellan i Skjeberg og senere Feltprovst, samt som erkjendt begavet Taler og dygtig Forretningsmand, maatte ansees berettiget. Men han fik Intet; alle hans Ansøgninger bleve henlagte og langt yngre Præster, ja Kandidater, bleve ham foretrukne. Han maatte da selv ad privat Vei skaffe sig og Familie Underhold, og han havde mange Venner, der bistode ham derved. Han oprettede een privat Skole i Frederikshald, hvor hans Ven, den rige Carsten Tank paa Rød, (senere Statsraad) frit overlod ham et Hus til Benyttelse, og hjalp ham paa alle Maader. Her blev hans første Barn, en Datter, født, men døde samme Aar. Hans Hustru, som endnu lever i en høi Alder, var Else Petronelle Hofgaard, Datter af forhenværende Sognepræst Andreas Hofgaard, da Eier af Gaarden Fornebo ved Christiania. Efterat hendes første Barn var død, fandt Moderen
