sig ikke længer vel i Frederikshald, hvorfor min Fader flyttede til Christiania, hvor han ernærede sig ved privat Underviisning og ved literære Arbeider, f. Ex. en Oversættelse af Schillers Don Carlos, som han udgav paa Subskription, og i denne deltog hans mange Venner rigeligt, da de vel paa den Maade vilde give ham en ringe Erstatning for, hvad Regjeringen nægtede ham. Han vedblev imidlertid at søge Embede, men bestandig forgjæves Engang, jeg troer det var i Januar 1810, tilbød der sig dog vel et Middel til Forsoning med de Herskende, men som hans Overbeviisning ikke tillod ham at modtage. Kaas opfordrede ham, der var en bekjendt og yndet Selskabsdigter, til at forfatte en Sang til Frederik den Sjettes Fødselsdag, der skulde feires hos Stiftamtmanden. Min Fader svarede, uagtet alle min Moders Bønner, Nei. Han kunde ikke synge af fuld Overbeviisning for en Konge, der endnu ikke havde givet Norge dets Ret, og hvis Regjering havde bragt det paa Afgrundens Rand, selv om han derved kunde bringe Brød til Sine. Kaas blev rasende og sagde ham rent ud, at, siden min Fader ikke vilde opfylde hans Forlangende, skulde han nok sørge for, at heller ingen Ansøgning fra den gjen-
