de krigerske Idrætter, der førtes et aandigt Liv mellem Vaabnene, og flere af min Faders bedste Sange ere fra denne Tid. Det Parti, som sluttede sig om Christian August og i ham saae Nordens nye Haab, var ilde seet af den daværende dansk-norske Regjering, der havde bragt Norge i en fortvivlet Stilling ved paa engang at erklære Krig mod England og Sverige, hvorved Norge isoleredes, og alle dets naturlige Hjælpekilder bleve aflukkede, uden at dog Noget gjordes, for i Landet selv at fremme det nationale Liv — ikke engang det længe nærede, saa berettigede Ønske om et eget Universitet i Norge var dengang blevet opfyldt. Intet Under derfor, at min varmhjertede og patriotiske Fader ofte aabent yttrede sit Misnøie med den daværende Styrelse og fast sluttede sig til de Mænd, af hvis Energi og Fremsyn han haabede bedre Dage for Norge. Men derfor blev han da ogsaa lagt for Had af de Styrende, især af den hos Kong Frederik den Sjette næsten altformaaende Kaas, dengang Stiftamtmand i Akerhus Amt, siden Kancellipræsident. Da Felttoget var endt, og Prinds Christian August draget til Sverige, for at modtage Thronfølgen i det Rige, han nylig havde bekjæmpet, blev min Fader, der imidlertid var bleven gift og
