Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/39

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
39

mig tilkjende for ham. Han omfavnede ſin gamle Vens Søn med Hjertelighed og indbød mig til at følge med op i Præſtegaarden og tilbringe Dagen der. Dette gjorde jeg naturligviis gjerne og blev venligt modtaget af den hyggelige Præſtefamilie, der beſtod af Provſten, Huſtru og tre Døttre. De førte mig omkring i Haven og i Værelſerne, ſom rigtignok vare meget forandrede fra min Tid, men Dagligſtuen kunde dog endnu godt gjenkjendes. Det ſkumle Biſpekammer var blevet moderniſeret og havde faaet et lyſt Betræk iſtedenfor de mørke Spøgelſetapeter, og Storſtuen, hvori vi ſpiſte til Middag, havde ligeledes faaet et lyſt Papirtapet over ſine Bjælker, og dertil elegante Meubler. Under Maaltidet ſamtaledes der om de Forandringer, der vare ſkete i Bygden ſiden min Faders Tid; de vare ikke mange, naar undtages dem, Døden havde foraarſaget i Familierne. En nye Generation havde afløſt den gamle, men nogle af den levede dog endnu. Det var virkelig Provſtinde Hammer, jeg havde ſeet i Kirken; hun var dog nu for ſvag til, efter gammel Sædvane, at komme op i Præſtegaarden efter Tjeneſten. Oberſtens og den gamle Generalinde paa Valle vare bortgangne, ligeſom den gale Faſter, men Valle var dog endnu i Familien