mig tilkjende for ham. Han omfavnede sin gamle Vens Søn med Hjertelighed og indbød mig til at følge med op i Præstegaarden og tilbringe Dagen der. Dette gjorde jeg naturligviis gjerne og blev venligt modtaget af den hyggelige Præstefamilie, der bestod af Provsten, Hustru og tre Døttre. De førte mig omkring i Haven og i Værelserne, som rigtignok vare meget forandrede fra min Tid, men Dagligstuen kunde dog endnu godt gjenkjendes. Det skumle Bispekammer var blevet moderniseret og havde faaet et lyst Betræk istedenfor de mørke Spøgelsetapeter, og Storstuen, hvori vi spiste til Middag, havde ligeledes faaet et lyst Papirtapet over sine Bjælker, og dertil elegante Meubler. Under Maaltidet samtaledes der om de Forandringer, der vare skete i Bygden siden min Faders Tid; de vare ikke mange, naar undtages dem, Døden havde foraarsaget i Familierne. En nye Generation havde afløst den gamle, men nogle af den levede dog endnu. Det var virkelig Provstinde Hammer, jeg havde seet i Kirken; hun var dog nu for svag til, efter gammel Sædvane, at komme op i Præstegaarden efter Tjenesten. Oberstens og den gamle Generalinde paa Valle vare bortgangne, ligesom den gale Faster, men Valle var dog endnu i Familien
