Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/40

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
40

og beboedes af den ældſte Søn, Capitain Schrøder. Tiden ſtrakte ikke til for mig til at gjøre et Beſøg derned, hvor Alt ſkulde være ſaa temmelig uforandret, ſom i de Gamles Dage, og Urden for mit ſyge Barn drev mig tilbage til Holmeſtrand endnu ſamme Aften. Om Eftermiddagen gik jeg op til Hammershøi; hvor var det mig underligt paa Veien derhen at vandre gjennem Birkealleen, ſom min Fader havde plantet, og ſom nu var bleven til ſtore, mægtige Træer, hvis Løvkroner nu ſuſte over hans Søns Hoved, medens hans alt længe hvilte under Furutræet paa den gamle Kirkegaard i Chriſtiansſand. Da Aftenen faldt paa, tog jeg bevæget Afſked fra de venlige Præſtefolk, og vandrede i den lyſe Sommernat ad den deilige Strandbred tilbage til Holmeſtrand, med den vemodige Fred i Hjertet, ſom Barndommens gjenopfriſkede Erindring kan give ſelv den ældre, prøvede Mand.