Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/36

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
36

til Sande og til ſin gamle Jørgen, hvilket ſyntes mig høiſt ubegribeligt og uretfærdigt.

Endnu engang i min ſenere Barndom gjenſaae jeg Sande, nemlig i November 1823, da jeg med mine Forældre var paa Flytningen til Chriſtiansſand, hvor min Fader var bleven anſat ſom Biſkop. Hele Familien tilbragte da en Raſtdag paa Sande, hos min Faders Efterfølger, den førnævnte Provſt Realf Otteſen, hans Ungdomsven og Univerſitetskammerat. Ved den Anledning fik jeg da Leilighed til at opfriſke mine tidligere Indtryk fra Præſtegaarden, og fandt da Alt ſaa temmelig uforandret der, med Undtagelſe naturligviis af, at vi nu befandt os ſom Gjæſter, hvor vi før havde været hjemme, hvilket gav mig en underlig Følelſe. Mari Revaa gjenſaae jeg da ogſaa, hun var kommet op til Præſtegaarden forat hilſe paa ſine gamle Præſtefolk og hendes Yndlinger, deres Børn Hun døde ikke længe efter.

Siden har jeg ikke gjenſeet mit tidligſte Barndomshjem, før over 30 Aar ſenere, ſom ældre Mand. Sommeren 1854 laae jeg nemlig ved Søbadet i Holmeſtrand med et ſygt Barn, den eneſte Levning af min tidligt nedbrudte huslige Lykke. En Søndag Morgen foretog jeg derfra en Vandring langs