Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/31

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
31

og ſagde, at naar jeg blot læſte ordentligt mit Fadervor om Aftenen ved Sengetid, ſaa kunde hverken den brune Mand eller noget andet Ondt komme mig nær. Dette Raad fulgte jeg da ogſaa troligt, min Moder havde allerede tidligt læſt Fadervor med mig naar hun ſad ved min lille Seng, indtil jeg ſov ind. Sagnet om den brune Mand har fortſat ſig paa Sande ogſaa efter min Faders Tid, indtil det endelig, i hans Eftermands, Provſt Otteſens ſidſte Dage har faaet en Afſlutning. Denne ærværdige Olding, der var i Kaldet over 40 Aar, ſkal nemlig ſelv en Aften, juſt ſom han gik ned fra ſit Studerekammer, have mødt den brune Mand paa Trappen, og da have udſtrakt ſin Haand over ham, med de Ord: „Gak nu bort med Fred i Jeſu Navn.“ Gjenfærdet ſkal da ſtrax være forſvundet og ikke ſiden have viiſt ſig.

Man maa nu ikke troe, at disſe uhyggelige Hiſtorier gjorde noget Afbræk i vort lykkelige Familieliv paa Sande, tvertimod, de ere kun den dunkle Grund, hvorfra mit lykkelige Barndomshjem ſtraalet des lyſere frem. Mine Forældre befandt ſig ſærdeles vel i Sande, de levede ſig mere og mere ind i Forholdene der og vare meget afholdte i Bygden. Min Fader har ſenere fortalt mig, at