Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/28

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
28

ſkikket til at nære Foreſtillingen om et Spøgelſekammer; det var langt og ſmalt og meget dunkelt, da kun eet Vindue gik ud til Gaarden, og dette Vindue var udenfor næſten tildækket ved en Svalgang og et ſtort Lønnetræs Grene. Denne Dunkelhed blev endnu forøget ved de mørke Tapeter, hvormed det var betrukket, og hvorpaa der var malet legemsſtore Figurer i Dragter fra det forrige Aarhundredes førſte Halvdel: Mænd med tynde Been, ſorte Kjoler med brede Skjøder og uhyre Allongeparykker paa Hovedet, dertil Damer i Fiſkebeenſkjørter og med høi Friſur. Med ſtrenge Blikke ſaae disſe Billeder ned paa mig, naar jeg liſtede mig derind, og det ſyntes mig ikke utroligt, at det var disſe Spøgelſefigurer, der om Natten ſteg ned fra Væggene og vandrede omkring i Kammeret. Det var vel ogſaa derfor, troede jeg, at nu hverken Biſpen, eller Greven (nemlig Grev Wedel, der undertiden kom forat beſøge min Fader) der turde tilbringe Natten, men foretrak den blaa Sal ovenpaa. Og dog knyttede ſig ogſaa til Blaaſalen et Sagn om, at der ikke ſkulde være ganſke ſikkert for Spøgeri. Dens Udſeende var ikke i Harmoni med ſlige dunkle Skygger, den var lys og venlig og benyttedes ſom ofteſt til Gjæſtekammer. Og dog ſkulde den være Maalet