Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
24

kelſer i Harniſk og røde Uniformer ſaae ned til mig fra Væggene, og den gamle Generalinde Grüner, ſom da endnu levede, en ſtatelig Dame, formelt bød os Velkommen. Generalindens Svigerſøn, den tykke, joviale Oberſtlieutenant med hans venlige Kone formildede ved deres Hjertelighed dog ſom ofteſt det førſte noget høitidelige Indtryk, og ſnart befandt vi Børn os ganſke ugenert og fortræffeligt, naar vi i et lidet Sidekabinet, med Huſets egne, bleve placerede om et rundt Bord, hvor der var opſtillet det deiligſte Legetøi og Bagværk til vor Afbenyttelſe. Men engang, kan jeg dog huſke, blev vor Glæde ogſaa der forſtyrret paa en forſkrækkelig Maade. Paa Gaarden levede nemlig en gammel ſindsforvirret Frøken, Søſter til den afdøde General. Ofte havde vi hørt Tale om denne „Faſter“, ſom hun kaldtes, og hendes uhyggelige Væſen, men havde endnu ikke ſeet hende; hun var ikke ſaa gal, at hun holdtes indeſpærret, men opholdt ſig dog meſt i et afſidesliggende Værelſe. Som vi nu bedſt ſad i vor Leg ved Bordet, gik en Sidedør pludſelig op, og ind traadte en høi, mager Kvindeſkikkelſe, indhyllet i en lang, ſort, forreven Silkekjole, hendes graa Haar faldt uredt ned over hendes Skuldre, og de mørke, vilde Øine ſtirrede