Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/23

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
23

gaard, havde ogſaa været beboet af hans Frues Fader, en fornem Herre, General Grüner, hvis Familie havde boet der i flere Generationer. Huſet var en lav, uregelmæsſig, rød Træbygning, med mange underlige Udbygninger og Karnapper. Den laae lavt, næſten ſkjult af omgivende høie Lindetræer. Indeni var den udſtyret med en vis gammeldags Pragt, ſkjøndt Stuernes Vægge beſtod af de nøgne, blanke, en halv Alen tykke Bjælker, men disſe vare behængte med en Mængde gamle Familie- og Kongeportraiter og ſtore Speile i forgyldte Rammer. Meublementet var ligeſaa uensartet: imellem grønmalede, haarde Pindeſtole ſaae man forgyldte, ſilkebeklædte Canapeer i den rigeſte Rococoſtil og ſimple, brune Slagborde ved Siden af Marmorconſoler. Familien var venlig og gjæſtfri, men dog noget ſtille og afmaalt, der hvilede ligeſom et Fornemhedspræg over det Hele. Intet Under derfor, at mit barnlige Sind følte ſig høilig imponeret ved disſe Omgivelſer, hvor ligeſom en fremmed, høiere Verden aabnede ſig for mig, og at det var med en vis Beklemthed, men dog med uhyre Interesſe, at jeg fulgte mine Forældre paa deres Beſøg til Valle og traadte over den brede Dørtærſkel ind i Storſtuen, hvor forunderlige Skik-