den gode, blide Mari hørte ham til. Jeg troer heller ikke, at der var synderlig Samstemning mellem dem, han levede mest for sig selv, men hun for hele Egnen. Imidlertid var han jo et nødvendigt Onde, naar man vilde gjæste Revaa, og vi Børn glemte ham snart, naar Mari satte for os det lækkre Flødegrødssad, eller førte os ovenpaa til Salen, som de kaldte det, et temmeligt stort Rum, som tjente Mari paa eengang til Stadsværelse og til Pulterkammer. Der stod to med mange Lag af Dyner opredte Senge og flere med brogede Blomster og Navnetræk bemalede Kister, hvis Indhold af mange Rariteter Mari maatte vise os, og som vi aldrig kunde blive trætte af at beundre. Naar saa Besøget var tilende, fulgte Mari os selv hjem til Præstegaarden og blev gjerne hos os om Aftenen. — Siden jeg nu er inde paa de Besøg, vi undertiden gjorde i Præstegaardens Omegn, vil jeg nævne et Par andre Steder, som har fæstet sig i min Erindring Omtrent en Fjerdingvei fra Præstegaarden, men i mere nordlig Retning end Revaa, laae eller ligger den anseelige Gaard Valle, i min Faders Tid beboet af en Oberstlieutenant Schrøder, en corpulent, midaldrende Militair af den gamle Skole. Gaarden, som var en Chefs-
