Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/22

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
22

den gode, blide Mari hørte ham til. Jeg troer heller ikke, at der var ſynderlig Samſtemning mellem dem, han levede meſt for ſig ſelv, men hun for hele Egnen. Imidlertid var han jo et nødvendigt Onde, naar man vilde gjæſte Revaa, og vi Børn glemte ham ſnart, naar Mari ſatte for os det lækkre Flødegrødsſad, eller førte os ovenpaa til Salen, ſom de kaldte det, et temmeligt ſtort Rum, ſom tjente Mari paa eengang til Stadsværelſe og til Pulterkammer. Der ſtod to med mange Lag af Dyner opredte Senge og flere med brogede Blomſter og Navnetræk bemalede Kiſter, hvis Indhold af mange Rariteter Mari maatte viſe os, og ſom vi aldrig kunde blive trætte af at beundre. Naar ſaa Beſøget var tilende, fulgte Mari os ſelv hjem til Præſtegaarden og blev gjerne hos os om Aftenen. — Siden jeg nu er inde paa de Beſøg, vi undertiden gjorde i Præſtegaardens Omegn, vil jeg nævne et Par andre Steder, ſom har fæſtet ſig i min Erindring Omtrent en Fjerdingvei fra Præſtegaarden, men i mere nordlig Retning end Revaa, laae eller ligger den anſeelige Gaard Valle, i min Faders Tid beboet af en Oberſtlieutenant Schrøder, en corpulent, midaldrende Militair af den gamle Skole. Gaarden, ſom var en Chefs-