Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/18

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
18

Bladene om og paa ſin tauſe Maade aabnede mig Udſigt til fremmede Landes Herligheder. Han ſluttede ſig nøie til vor Familie, og det var med Sorg vi ſaae ham drage bort, da hans Læretid var omme. Førſt mange Aar ſenere ſaae jeg ham igjen i Chriſtiania; han var da bleven en gammel Mand med hvidt Haar, men hans Hjerte ſlog endnu varmt for min Familie og for Norge, og han talte vort Sprog mærkværdig godt. Endnu ſenere, ved den ſtore londonſke Udſtilling i 1862, har jeg beſøgt ham i London, hvor han da levede ſom Privatmand, efter med nogen Formue at have trukket ſig tilbage fra Handelsforretningerne. Han modtog mig med gammel Hjertelighed, var utrættelig i følge mig omkring i Londons Seeværdigheder, og talte endnu altid med Kjærlighed om mine Forældre og om ſit Ungdomsophold paa det venlige Sande. Som vi i Clarke havde en Repræſentant for Englands ſtolte men hjertedybe Rolighed, ſaaledes havde vi ogſaa en Prøve af det muntre Frankrig hos os i en anden ung Elev af min Fader, den lette, livlige Desnouys fra Bordeaux. Han var altid paafærde med Spøg, Lune og ſprudlende Liv, og den ſtille Præſtegaard gjenlød ofte af hans muntre Snakken og hans bløde galliſke Tunges