Side:Andreas Munch - Barndoms- og Ungdoms-Minder.djvu/17

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
17

med mig. Skjøndt denne Begivenhed førſt kom til min Kundſkab længe efterat han atter havde forladt vort Hus, erindrer jeg dog godt, at jeg ſtedſe, medens han var her, nærede en ſtærk Antipathi, en Frygt for den mørkladne, vilde Dreng med de ſtikkende brune Øine og det ravnſorte, kruſede Haar. Desmere følte jeg mig tiltrukken af en anden af min Faders Elever, en ung Engelſkmand, ved Navn Clarke. Forat bøde paa ſine, i Førſtningen knappe Indtægter og ſtore Udgifter ved Gaardens Beſætning og Udſtyr, benyttede nemlig min Fader endnu ſin vundne Anſeelſe ſom Skolemand og Sprogmand til at tage adſkillige unge Menneſker, iſær Udlændinger, i ſit Hus til Opdragelſe og Underviisning. Blandt disſe var den nævnte Clarke, Søn af en engelſk Kjøbmand, der havde udſtrakte Handelsforbindelſer paa Norge og derfor ønſkede, at hans Arving tidlig ſkulde lære det norſke Sprog og leve ſig ind i norſke Forhold. Den unge Clarke var et ſtille, godmodigt Menneſke, med et ſandt engelſk Phlegma over et varmt Hjerte. Han tog ſig meget af mig, og min ſtille Natur ſympathiſerede med hans. Han talte ikke meget, men han viſte mig ſmukke Billeder i ſine engelſke Bøger, og timeviis kunde jeg ſidde ſtille hos ham, medens han vendte,